Bjarke Mikkelsen.

Ny Thylander-CEO: – Jeg ledte efter et sted, hvor jeg kunne skabe værdi

Bjarke Mikkelsen valgte ejendomsbranchen, da han i foråret skulle hjem fra 17 år i udlandet og finde sig et job. Han har erfaring fra blandt andet A.P. Møller-Mærsk og mange år hos Goldman Sachs i London, inden han startede IT-firmaet Daraz, som han for fem år siden solgte til den kinesiske platform Alibaba.

– Jeg ville gerne finde et sted, hvor jeg kunne skabe allermest værdi. Jeg synes det er supersundt både for personer og for virksomheder, at der kommer et frisk perspektiv en gang imellem, og jeg må bare sige, at jeg er blevet taget supergodt imod.

Thylanders nye CEO er blevet budt velkommen af branchen, og han vandt da også Ejendomsprisens Velkomstpris på Ejendomsdagene. En pris han modtog kort efter interviewet her, hvor han fortæller, at han især har hæftet sig ved, at ejendomsbranchen har et stort samfundsansvar.

– Det var en af grundene til, at jeg sagde ja til jobbet. Vi har et stort ansvar som branche med en kæmpe indflydelse på klimaet. Det vigtigste er at finde ud af, hvilke strategiske løsninger, vi kan implementere på tværs af vores portefølje. I stedet for små ændringer hist og her, så skal vi finde nogle, der virkelig ændrer på den måde vi bygger på eller den måde, som vi driver ejendommene på.

Bjarke Mikkelsen glæder sig til at arbejde mere konkret med ejendommene.

– Der er både vores fantastiske ejendomme inde i midten af København, men også de mange boliger vi bygger med helt nye løsninger i omegnen af København.

Mød Bjarke Mikkelsen i interviewet fra de netop afholdte Ejendomsdagene her.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder