Lars Thylander. Foto: Wilfred Gachau.

Topcheferne med Lars Thylander: – Det er aldrig let

– Det er – som altid – at source de rigtige investeringsmuligheder til de rigtige priser. Sådan er det, og sådan har det altid været. Det er aldrig let. Selvom det nogle gange ser sådan ud i bakspejlet.

Sådan siger Lars Thylander om sin største arbejdsmæssige udfordring til Estate Media i serien “Topcheferne”.

Her stiller vi fem spørgsmål til en række topchefer fra ejendomsbranchen.

Lars Thylander var indtil for få uger siden adm. i direktør i Thylander. Han overtog posten som adm. direktør for Thylander igen i december 2022, da Kristian Krogh ønskede at fratræde stillingen. Afløseren er 43-årige Bjarke Mikkelsen, der er kommer fra en stilling som adm. direktør hos virksomheden Daraz, der er en del af Alibaba-koncernen.

Thylanders portefølje rummer ejendomme for mere end 12 milliarder kr.

Du kan møde Lars Thylander på Estate Medias konference Ejendomsdagene i september.

Hvad har gjort dig mest stolt i dit arbejdsliv det seneste år? 
Jeg er først og fremmest stolt af vores fantastiske teams på tværs af virksomheden. Der er en dedikeret og fokuseret korpsånd – tidernes ugunst til trods. Det gælder optimering af porteføljerne i forhold vores Five-Fifty ESG strategi samt naturligvis top- og bundlinje. Dertil fundraising og sourcing af investeringsmuligheder – både på byggeretter og standing assets.

Og så er jeg virkelig glad for og stolt over vores udvidelser i organisationen – senest med at få Bjarke Mikkelsen ombord som managing partner.

Hvad er din største arbejdsmæssige udfordring lige nu?
Det er – som altid – at source de rigtige investeringsmuligheder til de rigtige priser. Sådan er det, og sådan har det altid været. Det er aldrig let. Selvom det nogle gange ser sådan ud i bakspejlet.

Hvad er den næste milepæl for Thylander?
Der er ikke en enkeltstående milepæl. Vi har løbende en række milestones i en forretning som vores. Uden at lyde kedelig er det jo business as usual. Vi fortsætter det gode arbejde med fundraising frem mod final closes til vores to strategier i henholdsvis Build for Life og TG Partners VIII. Derudover har vi byggestart på to boligbyggerier og udvikling af de 50.000 kvm ved Kongens Nytorv og Holmens Kanal, der tidligere husede Danske Banks hovedkontor.

Hvad er den seneste bog, du har læst?
Det er bogen “Det Blinde Øje” af Mathilde Walter Clark. En utrolig eyeopener. Den skal du skynde dig at læse, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er bestemt ikke tilfældigt, at hun nærmest vandt alle bogpriserne for udgivelser i 2023.

Hvor går ferien hen i år?
Den går til sommerhuset i Nordsjælland. Jeg glæder mig så meget til samvær med familie og venner samt sund livsstil og motion. Det med motionen har desværre været lidt forsømt det seneste år.

Estate Media går denne sommer tæt på en række topchefer i ejendomsbranchen. Læs de andre portrætter her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder