Christian Pilmark bliver ny afdelingschef for hovedkontoret i Aarhus. Foto: C.F. Møller Architects / Silas Andersen.

Ny topleder i C.F. Møller

Arkitektvirksomheden C.F. Møller Architects skifter ud i toppen.

Christian Pihlmark bliver ny afdelingschef for hovedkontoret i Aarhus. Han afløser Jette Østergaard, som har været afdelingschef siden 2005 og nu går på pension. Christian Pihlmark har været hos C.F. Møller siden 2010 efter fire år hos Arkipartners.

Tiden inden sommeren bruger Jette Østergaard og Christian Pilmark sammen for at sikre en god overgang.

– Jeg er stolt og beæret over at skulle tiltræde som afdelingschef i Aarhus. Jeg kender jo allerede både C.F. Møller og kollegerne. På den måde, ved jeg, hvad jeg går ind til, men der vil også være nye ting at lære i min nye rolle, som jeg ser frem til at tage på mig, fortæller Christian Pihlmark.

Adm. direktør og partner, Lone Bendorff, er glad for, at det er Christian Pihlmark, der overtager posten.

– Jeg vil først og fremmest takke Jette for en fantastisk indsats igennem årene, og det samarbejde vi har haft, og jeg har fuld respekt for Jettes beslutning om at stoppe nu. Samtidig glæder jeg mig over, at vi internt er i stand til at finde så kompetent en afløser i Christian som ny afdelingschef, og vi ser alle frem til at arbejde sammen Christian, siger hun.

C.F. Møller beskæftiger omkring 300 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus, Aalborg, København, Stockholm, Malmø Oslo og Berlin. Arkitektvirksomheden, som i år fejre 100-års jubilæum, står bag en lang række projekter i både Danmark og udlandet som Aarhus Universitet, Aalborg Havnefront, Bestsellers kontorhus og udvidelse af Natural History Museum i London.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder