Adm. direktør i Cowi, Jens Højgaard Christoffersen. Foto: Cowi.

Cowi førte ikke tilsyn med forurenet jord

Cowi, et af landets største rådgivende ingeniørfirmaer, lavede ikke det tilsyn, de skulle, med jordarbejdet fra et byggeri i Vallensbæk, som tiltrak opmærksomhed i den meget omtalte TV 2-dokumentar “Den sorte svane”.

Det viser e-mails mellem Vallensbæk Kommune og en Cowi medarbejder, som Licitationen har fået aktindsigt i.

I dokumentaren fortæller tidligere 1927 Estate-partner Martin Odgaard til TV 2s muldvarp, at han i forbindelse med et projekt i Vallensbæk skaffede 10.000 tons forurenet jord af vejen på et landbrugsareal. Ifølge Martin Odgaard skete det ved, at et landmand fik betaling under bordet.

Det har ført til, at at Cowi har afbrudt alt samarbejde med 1927 Estate.

Ifølge Cowi var de hyret til blandt andet at føre miljøtilsyn med håndteringen af forurenet jord på et projekt, men at alle opgaver relateret til bortskaffelsen af den forurenede jord blev håndteret af 1927 Estate og deres underentreprenør og altså uden Cowis indblanding.

– Cowi har ikke ført tilsyn med selve opgravningen, læsning og bortkørsel, da vi ikke blev tilkaldt af entreprenøren, fremgår det af en mail fra en medarbejder i Cowi til en medarbejder i Vallensbæk Kommune, skriver Licitationen. 

Svigtet sin sag
Licitationen har talt med en ekspert i miljøtilsyn og kommuners ansvar, Thomas Budde Christensen fra Roskilde Universitet, som understreger, at det er bygherres ansvar, at jordhåndering foregår korrekt – derfor svigter Cowi-medarbejderen altså sin sag, siger han.

Pressechef hos Cowi, Søren Kragh Pedersen, skriver til Licitationen, at man hos Cowi har sat gang i en intern undersøgelse af forløbet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder