Ane Petrine Lundetoft Clausen og Christian Andersen Rønn. Foto: Danica

Danica Ejendomme indgår samarbejde med Waitly

Danica Ejendomme har indledt et nyt strategisk samarbejde med proptech-virksomheden Waitly.

Waitly tilbyder en platform, der kan give transparante ventelister til udlejningsboliger.

Adm. direktør i Danica Ejendomme, Michael Nielsen, betoner, at det her viser, at pensionsselskabet har fokus på den digitale udvikling.

Danica Ejendomme har oprettet en digital styregruppe, som ledes af Ane Petrine Lundetoft Clausen, Advokat (Chief Legal Counsel), og samarbejdet med Waitly er et led i den digitale strategi.

– Vi vil skabe den bedste digitale kundeoplevelse for både Danica-kunder og andre, der enten allerede er lejere eller er skrevet op til lejebolig hos os. Det kommende samarbejde er blot et skridt på vejen mod en fuld digital brugeroplevelse fra opskrivning af bolig til underskrift på lejekontrakten, fortæller Ane Petrine Lundetoft Clausen.

Valget som kommende samarbejdspartner er faldet netop på Waitly, fordi deres digitale platform til ventelister tilfører det bedste brugerflow på synlighed og transparens, vurderer Danica.

– Vi er super glade for det kommende samarbejde og det understreger, at vi i Waitly har gjort det rigtige over de seneste fem år, hvor vi har udfordret andels- og lejeboligmarkedet på brugervenlighed og transparens. Vi ser frem til at hjælpe Danica Ejendomme med deres portefølje og til at forbedre oplevelsen for de opskrevne, understreger Christian Andersen Rønn, Head of Sales, Waitly.

For Waitly er samarbejdet med Danica Ejendomme det seneste skud på ekspansionsstammen.

Senest har selskabet rejst millioner til deres fortsatte udvikling, og tidligere på året ekspanderede de til Tyskland.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder