Foto: Jens Christian Falck Jensen er ny adm. direktør i Uniplan og kommer fra en stilling som afdelingschef i entreprenørfirmaet Rasmus Friis A/S. Foto: Kontraframe.

Henrik Mielke henter adm. direktør fra Rasmus Friis

Gulvfirmaet Uniplan henter Jens Christian Falck Jensen ind som adm. direktør. Han kommer fra en stilling som afdelingschef hos entreprenørfirmaet Rasmus Friis.

I april kunne virksomheden fortælle, at de havde ansat Henrik Mielke som ny bestyrelsesformand, efter han blev fyret som adm. direktør for den danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard Holding i november sidste år. En post han besad siden marts 2022.

– Jens Christian er visionær og kommer med byggefaglig indsigt, en struktureret tilgang til byggeriets processer og en nysgerrighed på den grønne omstilling. Han er meget optaget af, hvordan vi professionaliserer virksomheden, bruger data og skaber de rigtige procedurer, så vi får en mere ensartet tilgang til opgaverne, siger Henrik Mielke.

Behov for en anden profil
Ansættelsen af Jens Christian Falck Jensen betyder et farvel til Thomas Juul, som har været adm. direktør i virksomheden de sidste syv år.

Men der er behov for en profil med endnu større byggefaglig viden, lyder det fra Uniplan-stifter Hamed Alaei:

– Jeg vil gerne give en stor tak til Thomas for at få Uniplan markedsplaceret som en stærk og troværdig samarbejdspartner på støbte gulve. Uden ham var vi ikke nået til, hvor vi er i dag. Men byggeriet bliver mere og mere komplekst. Kunderne forventer mere af os, opgaverne kræver større byggefaglig viden, og den grønne dagsorden fylder mere og mere. Derfor har vi brug for en profil med et stærkt byggefagligt fundament, som kan samarbejde med Henrik og mig om at skabe de forandringer, der skal til for at bringe Uniplan op i den bedste liga, siger Hamed Alaei.

Uniplan blev stiftet i 2015, og producerer deres egen beton til undergulve og beskæftiger 106 ansatte. I 2022 omsatte virksomheden for 75 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder