Arkitekt Torben Arendal ønsker, at kommunen overtager bygningen på Kirkestræde 5 i Nykøbing Sjælland og åbner et museum. Bygningen står tom efter J.P. Tamstorf Automobilers konkurs. Foto: Google.

Arkitekt drømmer om Arne Jacobsen-museum i konkursramt ejendom

Hvis det står til arkitekt Torben Arendal, skal Odsherred have et arkitektur og designmuseum med fokus på blandt andet Arne Jacobsen. Faktisk har han allerede øjnene rettet mod en bygning til musset – Ford-bygningen på Kirkestræde 5 i Nykøbing Sjælland. Det skriver SN.dk.

Ejendommen står tom efter J.P. Tamstorf Automobilers konkurs, og den 1. marts 2024 blev den overtaget af Ejendomsselskabet Kirkestræde 5, et anpartsselskab, der ejes af håndværker Jan Larsen og Nykøbing Sjælland og Omegns Brugsforening.

Ifølge SN.dk overvejer de nye ejere at rive ejendommen ned og erstatte den med boligbyggeri.

Men det er en dårlig idé. I stedet skal ejendommen bruges til museum, som heller ikke vil påvirke klimaet på samme måde som at rive ned og bygge nyt, mener Torben Arendal.

– Ford-bygningen kan stå klar som arkitektur- og designmuseum til efteråret, hvis kommunen griber chancen nu, hvor køberne gerne vil udleje den, siger Torben Arendal til SN.dk.

Ejendommen er på 1.800 kvm kontorer, værksted og en stor udstillingssal, skriver SN.dk.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder