Podcast går tæt på Mipim og markedet netop nu

OBS: Find link til podcast nederst.

– Vores ejendomsportefølje ligger i Danmark, og vi har behov for at investere internationalt. Det er derfor, jeg tager til Cannes. Renteniveauet har nu bevæget sig i en retning, hvor vi kan stole på det, og det gør aktørerne i markedet har mere tiltro til markedet og kommer til at være mere aktive, så det er helt klart min overbevisning, at der nu kan landes gode deals.

Sådan siger Christiane Eckert, Head of Real Estate i PBU, i den nyeste udgave af Estate Podcast. Hun giver sine bedste tips som indkøber på messen i Cannes, hvor hun for PBU går efter core-ejendomme i open end-strukturer, og hvor hun er en af dem, der i den kommende uge skal tale med andre folk fra ejendomsbranchen.

I denne udgave af Estate Podcasts særudgave Mipim Morgen, kan du også møde Anemette Bühlmann, der har hoteller på Fyn og Sjælland på indkøbslisten. Hun har allerede 8 hoteller og har tilføjet koryfæer som aarhusianske Royal og Villa Provence til porteføljen de seneste år. Nu går turen videre over Storebælt.

– Det kan godt være, at der er mange, der tøver i øjeblikket, men vi har en ekspansiv strategi og den forfølger jeg. Derfor skal jeg på Mipim for første gang, siger Anemette Bühlmann.

Mød også Helle Ziersen, der er en del af Danmarks største delegation fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som stiller med hele 19 mand og ikke mindst en af de ildsjæle, der overhovedet gør det muligt, at Danmark har et samlingspunkt, nemlig Tony Christrup og hør, hvad han anbefaler, at man tager med hjem messen og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at kunne samles om – også for dem, der ikke er fysisk til stede i Cannes.

Tryk nedenfor og få et indblik i sidste nyt fra markedet og forventningerne til Mipim:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder