mandag 19. februar 2024 12:35
Deas henter ny Asset Manager
Deas har hentet Krestina Trabjierg ind som ny Asset Manager i Deas Asset Management.
Krestina Trabjierg var i over 15 år tilknyttet Newsec som Facility Manager.
De seneste år har hun haft flere forskellige job i ejendomsbranchen, og hun har blandt andet været forbi Fokus Nordic og senest været tilknyttet et hotel i Frankrig.
Hos Deas kommer hendes chef til at blive Nicolai Hjort Hansen, og hendes fokusområde vil være på de internationale investorer.
– Vi er rigtig glade for, at vi nu har fået Krestina med ombord. Hun kommer med en bred og unik erfaring, som tilfører os kompetencer og viden, der bliver værdifuld i vores arbejde med såvel internationale investorer som lejere. Lige nu er certificeringer og sustainability generelt nogle af de store dagsordener, og her bliver Krestinas kompetencer afgørende, siger Nicolai Hjorth Hansen, Senior Asset Manager, Deas Asset Management.
Tilknytningen af Krestina Trabjierg er sket pr. 1. februar og stort set samtidig med at virksomheden måtte sige farvel til Ung i Ejendom-talentet Amalie Theresa Nielsen, der skiftede fra Deas Asset Management til Wilhborgs.