Rigtig mange offentlige ejendomme er ejet af – du gættede formentlig rigtigt: Det offentlige. Det er alt for bøvlet, hvis Christiansborg skal bygges om eller det lille kulturhus skal bruge græsplænen til noget andet, at det først skal forhandles med en professionel ejendomsbesidder, som formentlig vil forsøge at kommercialisere det.

Men der er også masser af situationer, hvor det modsatte er tilfældet. Hvor det faktisk giver rigtig god mening, at man baseret på lange lejekontrakter og stor sikkerhed i ejer-/lejerforholdet kan få merværdi ud af, at en offentlig instans bor til leje hos en privat udlejer. Det offentlige kender sin omkostning mange år frem, og en række investorer får et afkast på en solid og stabil lejeindtægt.

Hvis vi skal bevare et velfærdssamfund af en standard, som vi er blevet vænnet til som indbyggere i Danmark, så er vi nødt til at tænke så klogt som muligt uden nogen hellige køer i forhold til, hvad man bør, kan og skal. Og derfor bør de hellige køer til en vis grad slagtes i forhold til offenligt ejerskab af kommunale, regionale og statslige ejendomme.

Desværre er der flere dårlige eksempler på, at det ikke fungerer, når private køber ejendomme og får det offentlige som lejer.

Mest kendt i Danmark er nok den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtoftes OPP-lignende model, der viste sig ikke at hænge sammen i praksis, da kontrakten så dagens lys og med den fik hele OPP-modellen et blakket og næsten uigennemførligt ry, da staten forlangte, at kommunerne i det store og hele skulle deponere lige så mange penge som OPP-kontrakten lød på.

Efterfølgende har især de rigtig store offentlige aktører som Københavns Ejendomme og Bygningsstyrelsen på mere traditionel vis lejet store arealer hos private for at få den rigtige fleksibilitet. Ikke mindst da adskillige styrelser og andre statslige funktioner blev flyttet ud på meget kort tid tilbage i 2018/2019.

Nu står vi midt i en ny bølge, der igen har mødt forhindringer. Svenske SBB havde sat sig for at lave et ejendomsselskab specialiseret i at investere og samarbejde med offentlige myndigheder med et mål om at have en portefølje på 226 milliarder kr. i 2026. I Danmark nåede SBB at købe for mere end 1,3 milliarder kr. via Rubik Properties, inden selskabet kom i alvorlige problemer på grund af de stigende renter.

Men selvom SBB er endnu et dårligt eksempel på, hvordan det kan gå, så er det vigtigt for vores samfund, at private kan understøtte de offentlige opgaver. Det er for eksempel tilfældet med Northern Horizons køb af plejehjem. Og det er tilfældet med det, som blev kaldt en historisk opgave, da PensionDanmark, MT Højgaard og Deas Group i 2023 gik sammen om at opføre et nyt domicil til over 2 milliarder kr. til Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed oprettede Danmarks pt. største OPP-projekt.

Torben Möger Pedersen har desværre endnu mere ret i dag end han havde i foråret 2023, hvor han sagde, at “Danmarks sikkerhed er en opgave for hele samfundet. Som en af Danmarks største bygherrer ønsker vi at bidrage til, at FE får moderne rammer, der understøtter arbejdet med at forebygge trusler mod Danmarks sikkerhed bedst muligt”.

Der er brug for at bruge de samarbejdsmodeller, der allerede er mulige, men også at arbejde med nye for der er ingen tvivl om, at der bliver brug for alle gode kræfter for at sikre, at Danmark bliver ved med at kunne tilbyde lige så gode – og måske bedre – muligheder for både børn, unge, familier og ældre, som det er i dag.

Og nu vi er ved det: Hvordan mon det var gået med supersygehusene, – eller skal vi kalde det supersygehus-skandalerne, – hvis nu private havde fået lov til at køre bare en del af det løb? Bare en tanke….