Annelise Møller er ny Head of Compliance hos Fokus Nordic. Foto: Fokus Nordic

Fokus Nordic opruster med ny ansættelse: – Hun styrker vores kompetencer

Fokus Nordic har ansat Annelise Møller i en nyoprettet stilling som Head of Compliance i Fokus Fund Management.

Annelise Møller kommer til Fokus efter flere år i nogle af de største finansvirksomheder i Danmark. Hun har arbejdet for Nordea, Danske Bank og senest været konsulent for PwC. Hun begynder 1. marts.

Som Head of Compliance bliver det Annelise Møllers opgave at sørge for, at Fokus Fund Management lever op til gældende lovgivning og interne og eksterne regler.

Fokus har tidligere haft en compliance officer, men det er nyt, at selskabet får en Head of Compliance.

Michael Rønnelund, Chief Operating Officer hos Fokus Nordic, ser frem til at få Annelise Møller med på holdet.

– Fokus Fund Management er forvalter af alternative investeringsfonde og derfor underlagt kompleks og stigende lovgivning, herunder for eksempel i forbindelse med ESG. Med Annelise ombord styrker vi vores kompetencer indenfor området og positionere os endnu bedre til at tiltrække og fastholde kunder der efterspørg en professionel forvalter af alternative investeringsfonde, siger han til Estate Media.

Annelise Møller har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.polit. fra Københavns Universitet og har blandt andet studeret i Tyskland. Derudover har hun arbejdet for Goldman Sachs i London.

Gennem sine mange år i finansverdenen har hun opbygget kendskab til Fokus Nordic, og derfor ser hun frem til at blive en del af virksomheden.

– Jeg glæder mig til at komme til at få hånden på kogepladen. I min tid i de store banker, har jeg været på trading floor og i asset management i mange år. Jeg kan godt lide dynamikken, og at der sker noget. Jeg er ret kommerciel i mit mindset. Fokus har også gang i mange spændende ting i øjeblikket, som det bliver godt at være en del af. Derudover mener jeg, at Fokus har gang i rigtig mange spændende ting.

I forhold til de steder, som Annelise Møller tidligere har været, er Fokus Nordic relativt set en mindre virksomhed. Det er kun et plus for hende.

– Jeg synes også, at det bliver spændende at komme til en relativt mindre organisation end de steder, hvor jeg har været i store organisationer tidligere. Jeg håber på, at det betyder god eksekveringskraft og kort fra beslutning til handling. Det passer godt til mit DNA.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder