Velkommen på forsiden – Estate Magasin i 2023

I 2023 var der flere ting, der var med til at præge markedet. Transaktionerne faldt, de nordiske lande udviklede sig meget forskelligt, projektudviklerne fik det svært og investorerne argumenterede frem og tilbage med deres advisoryboards og bestyrelser om de nu skulle købe eller vente.

Mens de hurtige nyheder flimrer forbi online, så giver Estate Magasin dybdegående portrætter af nogle af branchens helt aktuelle profiler. Engang havde et medie sloganet “Velkommen på forsiden”, og det var ikke ment positivt. Det er det på Estate Magasin, der går tæt på branchens profiler og skildrer dem både professionelt og personligt på en fair og ordentlig måde. Det betyder, at der er rigtig mange aktører i ejendomsbranchen, der gerne vil på forsiden, men der er kun plads til et fåtal. Her er det Estate Medias redaktionen, der ud fra journalistiske kriterier vurderer, hvad der er mest interessant og aktuelt for læserne.

I 2023 kom læserne derfor tæt på 5 vigtige profiler, der alle bidrager med noget særligt til ejendomsbranchen i Danmark.

Læs dem for første gang eller genopleve dem her:

Nr. 1
Årets første udgave bragte et interview med den helt nytiltrådte partner i Danmarks største investeringskoncern på ejendomsområdet med ejendomme i størrelsesordenen 140 milliarder kr.

– For det første skal der være en business case. Men vi skal også gøre en forskel for de mennesker, der bruger vores kontorer. Toke Clausen, der selv er vokset op i et bofællesskab, fortalte, hvordan han frem mod 2026 skulle købe kontorejendomme ind for 5 milliarder kr. til Nreps forvaltningsportefølje. Læs hele den artikel her

Toke Clausen. Estate Magasin nr. 1 – 2023.

Nr. 2
I årets anden udgave fyldte det nordiske marked og de helt forskellige retninger, som den stigende renter fik Sverige og Danmark til at gå i. Max Barclay forklarede hvorfor Newsec har købt så markant op i Danmark, og hvordan koncernen skal få succes.

– Vi tror på, at Norden og Nordeuropa kan gøre sig mere interessant i fællesskab. Lige nu er der ret stor forskel på markederne i Sverige og Danmark, men der findes også store ligheder, og vi er stærkt afhængige af hinanden, sagde Max Barclay blandt andet i interviewet med Estate Media. Du kan læse hele det interview med en af Nordens mest magtfulde ejendomsprofiler her

Nr. 3
I juni var Stine Hindby på forsiden. Duoen Kilden & Hindby fik færdiggjort Danmarks højeste hus, Lighthouse, og er på vej med flere nye byggerier.

Parret, som interviewet afslørede kun er par professionelt, er i gang med et nyt milliardbyggeri og har om nogen præget Aarhus’ nye bydel, Aarhus Ø, ligesom de har inspireret mange til, hvordan man kan angribe byudvikling de seneste år.

Stine Hindby forklarede i interviewet om det sjældne samarbejde, og hvordan man får det til at fungere år efter år. Det kan du læse her

Stine Hindby på Estate Magasin nr. 3 – 2023.

Nr. 4
I Estate Magasin nr. 4, der udkom i september, fyldte det tøvende transaktionsmarked. Casper Abild er nytiltrådt i en virksomhed, der har købt aggressivt op igennem næsten 20 år og nu har en portefølje på næsten 35 milliarder kr. Men han må delvis sidde på hænderne lidt endnu.

– Men det kommer, sagde han i interviewet om Cores investeringsstrategi mod 2024. Læs hele historien om Core her

Casper Abildgaard på forsiden af Estate Magasin nr. 4 – 2023.

Nr. 5
I årets sidste udgave kom læserne helt tæt på en profil, der har brugt det meste af sit liv på at skaffe forretning over grænser. Nu er han blevet forankret i den danske ejendomsbranche, men med et mål om at udbrede Alfa Developments Living-koncept til andre lande. Og så blev han formand for verdens største ejendomsnetværks Danmarks-afdeling i 2023. Mød Jack Renteria og læse hele den historie her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder