Samlet er der nu 12 parallelsamfundsområder mod 10 sidste år. Der er tre nye boligområder på listen, nemlig Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune. Mjølnerparken optræder ikke længere på parallelsamfundslisten, fordi antallet af beboere er faldet til under 1000 som følge af områdets udviklingsplan

Antallet af udsatte boligområder er steget fra 17 til 19. Det dækker over, at fem områder er kommet ind på listen, mens tre er røget af listen. Imens er antallet af forebyggelsesområder faldet fra 67 til 56.

Selvom der er kommet flere udsatte boligområder og parallelsamfundsområder, går udviklingen stadig den rigtige vej mod målet om, at der i 2030 ikke er flere parallelsamfund, understreger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Overordnet set har udviklingen i beboersammensætningen i de fleste områder været positiv. Særligt er der kommet flere i arbejde, og indkomsten er forbedret i stort set alle områder. Uddannelsesniveauet er også løftet, samtidig med at antallet af dømte er faldet.

Nye udsatte boligområder skal nu til at indføre udlejningsregler, der styrer beboersammensætningen, og det bliver også muligt at godkende strategisk nedrivning og salg af almene familieboliger, hvis et område skal omdannes.

Ministeriet vil nu tage kontakt til de udfordrede kommuner for at sikre, at redskaberne bruges.

Regeringens ghettorepræsentanter er desuden i dialog med kommuner med udsatte boligområder, og de vil have stort fokus på de nye områder på listerne.

Sådan defineres udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Parallelsamfund
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Boligområder som udgår af denne liste skal fortsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.

Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent eller den andel, der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen i området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.

I udsatte boligområder er det obligatorisk for kommuner at indføre fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der er begrænsninger for den kommunale boligsociale anvisning til disse boligområder. Herudover kan strategiske nedrivninger og salg af almene boliger godkendes i udsatte boligområder. Endelig skal udsatte boligområder prioriteres i tildeling af midler fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser.

Forebyggelsesområder
Forebyggelsesområder er en ny kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats. Den omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit)
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit)
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I forebyggelsesområderne skal der indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.

En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i seks sammenhængende måneder, kontanthjælp i to sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder.

Kilde: Social- og boligministeriet.