Rita Berg Hansen. Foto: Heimstaden

Heimstaden tager næste skridt i omfattende plan – ansætter ny chef

Heimstaden har ansat norske Rita Berg Hansen som ny chef for privatisering.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ansættelsen sker i forlængelse af Heimstadens omfattende privatiseringsplan, som de præsenterede i deres kvartalsregnskab i sidste uge.

Planen går kort sagt ud på, at nogle af de lejligheder, som Heimstaden i dag lejer ud, i fremtiden skal sælges som individuelle ejerboliger.

Det bliver Rita Berg Hansen, der kommer til at stå for eksekveringen af den plan fra dags dato, 1. november.

Rita Berg Hansen kommer til Heimstaden med over to årtiers erfaring fra ejendomsbranchen. Hun har tidligere haft lignende roller hos virksomheder som Bonava, Veidekke Eiendom og Elie Eiendomsmegling.

– Vi er på vej ind i en ny fase
Heimstadens vicedirektør med ansvar for driften, Eddo Rats, er glad for at få Rita Berg Hansen med ombord.

– Hun har en uvurderlig strategisk ekspertise, viden og erfaring ind for ejendomshandel. Det flugter fuldstændig med vores prioriteter.

Rita Berg Hansen ser frem til det kommende samarbejde.

– Heimstaden er på vej ind i en ny fase med fast fokus på privatisering. Jeg er glæder mig til at understøtte den centrale udvikling.

Stor del af porteføljen
25 procent af Heimstaden portefølje er en del af den plan, som Rita Berg Hansen nu skal stå i spidsen for.

I Danmark har Heimstaden identificeret et potentiale på omkring 5.000 enheder, primært i Hovedstadsområdet

Heimstadens mål med planen er at kunne bogføre en værdi på 20 milliarder svenske kr. i slutningen af 2025 i forbindelse med initiativet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder