Ejendomsbranchen var ikke klar til Ukrainekonference

Den 24. februar 2022 brød krigen i Ukraine ud. Da den havde varet i godt en måned valgte vi på Estate Media, at vi gerne ville bidrage til viden om, hvad der foregår om end det kan være svært at forholde sig til byggeri- og ejendomsrelaterede artikelvinkler, når mennesker er i livsfare.

Vi gjorde i første omgang et forsøg den 25. februar, hvor Lokalebasens adm. direktør Jakob Dalhoff gav en øjenvidneskildring af krigens allerførste dag, og efterfølgende var det en stor glæde, at netop Jakob Dalhoff fik Ejendomsprisen 2022 for sit gode eksempel i ejendomsbranchen.

Da Mipim løb af stablen medio marts 2022 var der mange, der fik en klump i halsen, da de gik forbi den ukrainske – tomme – stand, og så plancherne med navne på de firmaer, der skulle have været i Cannes, men som på grund af krigen måtte aflyse deres besøg. Derfor indledte vi et samarbejde med Ukraine Real Estate Club, som skulle have været afsted.

Estate Media bragte i krigens første tid løbende artikler via Ukraine Real Estate Club og Olga Solovei om, hvad der sker i bygge- og ejendomsbranchen i Ukraine, og hvilke opgaver arkitekter, ingeniører, entreprenører og ejendomsselskaber kaster sig over, når hverdagen er præget af magtesløshed og ens ejendomme er i konstant fare for at blive beskudt. Man kan læse alle de artikler her

Planen var også at afholde en støttekonference. For at deltagernes pris skulle gå direkte til Ukraine blev der oprettet en egentlig indsamling i stedet for, at prisen indgik i Estate Medias normale regnskab. Formålet med konferencen var at bidrage til bygge- og ejendomsbranchens mulighed for at genopbygge Ukraine. Desværre er krigen som alle ved blevet langt mere langvarig end de fleste havde forudset, og derfor var vi nødt til at aflyse konferencen. Samtidig betød det også, at indsamlingen ikke har samlet noget ind.

I forbindelse med den slags indsamlinger skal man offentliggøre sit regnskab, og det kan du se her:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder