mandag 09. oktober 2023 08:59
Nordstern ansætter ny direktør
Projektudvikleren og totalentreprenøren Nordstern har ansat Jesper Nordby som ny direktør for Nybyg Øst.
Jesper Nordby har senest været adm. direktør i Brdr. K. Hansen.
– Jeg befinder mig bedst i store, ambitiøse virksomheder som Nordstern, og jeg glæder mig til den inspiration og sparring, jeg dagligt kan få fra mine kolleger og medarbejdere, siger Jesper Nordby i forbindelse med sin tiltrædelse.
Jesper Nordby kommer til at dele rollen som direktør for Nybyg Øst med Michael Dahlager, der tiltrådte sin stilling tidligere i år.
Bagge har tidligere være tilknyttet Aarsleff, mens Jesper Nordby også har erfaring fra MT Højgaard.
De kommer til at styre en ordreborg på mere end 4 milliarder kr.
I rollen som koncerndirektør hos MT Højgaard prøvede Jesper Nordby senest kræfter med byggeri. Forretningsudvikling og -vækst har været hovedopgaven i hans seneste stillinger og bliver det også hos Nordstern, hvor Nybyg Øst divisionen forventes at vokse i de kommende år.
– Jesper kommer med en lidt anden baggrund end de andre byggedirektører i Nordstern, hvilket gør ham til et godt supplement til den eksisterende ledergruppe, siger Torben Modvig, Group CEO, Nordstern.
I forbindelse med Jesper Nordbys tiltrædelse, vil Claus Møller – tidligere direktør for Nybyg Øst – skifte stilling, så han fremadrettet vil være direktør for Nybyg Vest med udgangspunkt fra Nordsterns kontor i Aarhus.
Rollen som direktør for Nybyg Vest deler han med Peter Rosengreen, der har base i Nordsterns kontor i Horsens.