Steen Royberg, Henrik Lybæk og Tim Rosenkrantz Buur udgør Kjøller Ejendommes bestyrelse. Fotos: Kjøller Ejendomme

Kjøller Ejendomme etablerer ny bestyrelse

Et af Aalborgs store ejendomsinvesteringsselskaber, Kjøller Ejendomme, har etableret en ny bestyrelse.

Den nye bestyrelse inkluderer Steen Royberg, partner hos Nordicals Aalborg, som bestyrelsesformand, Henrik Lybæk, direktør for Port of Aalborg Real Estate og tidligere viceregionsdirektør i Nykredit, og Tim Rosenkrantz Buur, advokat og partner i advokatfirmaet Vingaardshus.

Målet med den nye bestyrelse er, at blive en betydelig aktør på det nordjyske marked, fortæller bestyrelsesformand Steen Royberg.

– Med etableringen af bestyrelsen er vi nu klar til yderligere professionalisering og bæredygtig vækst. Vi glæder os meget til samarbejdet om eksisterende og fremtidige, spændende projekter, udtaler Steen Royberg.

Kjøller Ejendomme A/S er ejet af serieinvestor Magnus Kjøller, specialiserer sig i udvikling og investering i udlejningsejendomme, primært i Aalborg og omegn. Siden 2015 er virksomhedens portefølje vokset til en estimeret værdi på godt over en halv milliard kroner.

I de senere år har virksomheden engageret sig i større projekter, herunder Aalborgs nye bydel i øst, Marshalls Allé.

Magnus Kjøller glæder sig over den nye bestyrelse.

– Vi er meget glade for at byde Steen, Henrik og Tim velkommen på holdet. De er dygtige og erfarne erhvervsfolk, der ikke kun bliver afgørende for realiseringen af vores vision, men også sikrer en endnu større forankring i de områder, hvor vi arbejder. Dét er især vigtigt for os, udtaler Magnus Kjøller.

Udover Kjøller Ejendomme A/S ejer Magnus Kjøller også Kjøller A/S, et investeringsselskab, der vækster nye og modne virksomheder med ejerskab i mere end 30 porteføljeselskaber.

Kjøller Ejendommme A/S blev for nyligt opgjort som den 9. største ejendomsinvestor i Aalborg målt på offentlige vurderinger.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder