Ejendomsdagene. Foto: Claus Sall.

– Det her glæder jeg mig mest til at se på Ejendomsdagene

Om få dage begynder den danske bygge- og ejendomsbranches mest betydningsfulde netværksbegivenhed på dansk jord – Ejendomsdagene.

Arrangementet er udsolgt og programmet er spækket med spændende og inspirerende oplæg og debatter.

I år slår Ejendomsdagene desuden også rekord, da der med 280 deltagere aldrig har været så mange med.

På Estate Media er vi selvfølgelig glade for hele programmet, men vi har alligevel bedt konferencechef Kim Plesner om at udvælge de tre ting, han ser mest frem til.

Farvel til Möger
– Noget af det jeg glæder mig mest til på dag et af Ejendomsdagene er “En legende takker af”-samtalen med PensionDanmarks mangeårige direktør, Torben Möger Pedersen. Det bliver spændende at høre hans refleksioner på, hvordan branchen har udviklet sig, siden han tiltrådte for efterhånden mange år siden – og hvilken tilstand han ser branchen være i lige nu, lyder det fra Kim Plesner, der fra dag et også fremhæver Alex Vanopslaghs åbningstale.

Unikt indblik i det asiatiske marked
– På dag to er der selvfølgelig den traditionelle afslutningsdebat, hvor en række af landets største investorer giver deres bud på, hvad vi kommer til at se i den nærmeste fremtid, men hvis jeg skulle nævne et par specifikke ting fra årets program, så bliver det nok den internationale profil Susheela Rivers fra DLA Piper i Hong Kong, som giver os et unikt indblik i det asiatiske marked.

Den nye direktørs visioner
–  Jeg glæder mig også til at se og høre den nye direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Annemarie Munk Riis, der netop er tiltrådt her den 1. september.  Det bliver interessant at høre om hendes ambitioner og visioner for den for branchen meget vigtige organisation, siger Kim Plesner.

Du kan finde hele programmet for Ejendomsdagene her. 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder