Af Mathilde Lykke Bülow, Indehaver i konsulentvirksomheden Concise

Bofællesskaber er kommet i rampelyset og med god grund. Det at bo sammen med andre kan bidrage til øget livskvalitet og afhjælpe ensomhed, viser undersøgelser.

Flere private bygherrer er de seneste år trådt ind på denne arena, men hvad sker der med fællesskabsånden, initiativet og ejerskabet i et bofællesskab, når det bliver etableret som private udlejningsboliger? Kan beboernes idealer og kommercielle interesser gå hånd i hånd?

Ja, i mine øjne kan de godt.

Men for at få et bofællesskab til at fungere er der meget, der peger på, at det kræver en vis portion medbestemmelse til beboerne. Og den medbestemmelse kommer med en pris.

Den indebærer for eksempel, at man tænker workshops med beboere ind, at man bruger eksterne konsulenter til at facilitere processer, og at man overlader aspekter af driften til beboerne.

Alt i alt må man som bygherre indstille sig på, at medbestemmelse tager tid og ressourcer, og derfor skal den tænkes ind i business casen.

Stor vækst i bofællesskaber
Idéen om bofællesskaber er ikke ny.

Den har udviklet sig over godt 100 år, men tog især fart i 1970erne og frem. De seneste år har været den hidtil største vækstperiode for bofællesskaber sammenlignet med perioden fra start 00erne. Ifølge Realdania har vi i dag mere end 400 bofællesskaber i Danmark med tilsammen cirka 10.000 boliger. Kun 10 procent af dem er private udlejningsboliger.

Mens medbestemmelse og beboerdemokrati er en grundsten i den almene sektor og i andelsforeninger, er den mindre udbredt i den private sektor.

Her kan man tilbyde medbestemmelse
Så på hvilke områder kan man som privat bygherre tilbyde medbestemmelse til beboerne i et bofællesskab med lejeboliger?

Det kan for eksempel være:

• Udformning og konstruktion af bygningerne
• Indretning og planlægning af fællesarealer
• Husorden, regler og traditioner
• Drift af inde- og udeområder
• Beboersammensætning og ”udvælgelse” af nye beboere

Lad os se nærmere på, hvordan det kan udfolde sig.

Udformning og konstruktion af bygninger:
At give beboere medbestemmelse allerede i projekterings- og byggefasen, kan være en svær størrelse. Dels fordi man som regel først finder potentielle lejere langt senere end projektering og byggeri finder sted – og samtidig fordi det kan være for tidskrævende at inddrage beboere i samarbejdet med rådgivere og entreprenører. Derfor går mange private bygherrer også efter konceptuelle, nøglefærdige projekter.

Indretning og planlægning af fællesarealer:
Her er mulighederne for medbestemmelse bedre. I PensionDanmark har man for eksempel valgt at give beboerne medbestemmelse i seniorbofællesskaberne Virke allerede et halvt år før indflytning. PensionDanmark skriver: ”Her er man bl.a. med til at lave den endelige indretning af alrummet sammen med indretningsarkitekterne. Man lærer også hinanden at kende og etablerer mindre arbejdsgrupper, hvor man arbejder med det, man særligt interesserer sig for. Det kan for eksempel være at forberede uderummene eller drøfte fællesspisninger og andre sociale aktiviteter.”

Husorden, regler og traditioner:
Husordenen er en del af lejekontrakten og er juridisk bindende, så den må ligge hos bygherre, men når det kommer til regler og traditioner, er der et en god mulighed for at give beboerne spillerum til at definere disse i fællesskab, for eksempel ved at samle dem inden indflytning.

Drift af inde- og udeområder:
Det kan tænkes, at beboerne for eksempel gerne vil arbejde med beplantning eller køkkenhaver, så her kan man overveje, om de kan overtage dele af driften. En vigtig overvejelse i denne sammenhæng er: Hvordan sikrer bygherre, at områderne bliver driftet som aftalt? Det skal tænkes ind i lejekontrakten.

Beboersammensætning og ”udvælgelse” af nye beboere:
Uanset om der er tale om aldersblandede- eller seniorbofællesskaber er det vigtigt fra start at få en beboergruppe, der repræsenterer forskellige aldre, køn og familietyper. Bygherre kan overveje at give beboerne en høringsret i ”udvælgelsen” af nye beboere eller etablere en modtagergruppe, der hjælper med at få nye beboere godt ombord.

Der er god grund til at etablere bofællesskaber i Danmark.

Der er lange ventelister til mange af de nuværende fællesskaber, og den stigende andel af ældre vil sandsynligvis betyde, at efterspørgslen efter seniorbofællesskaber vil stige. Men som bygherre må man ikke undervurdere beboernes medbestemmelse. Den koster tid og ressourcer og skal tænkes ind i business casen.