Bjarne Larsson. Foto: Fsb/ATP Ejendomme.

Fsb indgår rammeaftale med fem arkitektfirmaer

Københavns største boligselskab, Fsb, har indgået en rammeaftale med fem arkitektfirmaer, der skal hjælpe med at realisere bæredygtige og økonomiske ambitioner i nybyggeri. Det skriver Fsb i en pressemeddelelse. 

De fem firmaer er:

  • Nordic Office of Architecture
  • Mangor & Nagel
  • Pålsson Arkitekter i samarbejde med Peter Kjær Arkitekter
  • Sweco Danmark
  • Tegnestuen Vandkunsten

Fsb ejer 13.000 boliger og har yderligere 2.000 på vej. Derfor føler de sig forpligtede til at gå forrest, når de opfører nyt, fortæller adm. direktør i Fsb Bjarne Larsson.

– Vi vil bygge billige boliger, som omfavner økonomi og hensyn til klimaet. Jeg var derfor begejstret, da jeg læste de udvalgte fem rådgivningsfirmaers tilbud, blandt andet på grund af deres ambitioner og visioner for at vi skal være foregangseksempler for bæredygtigt, alment byggeri”, udtaler Bjarne Larsson. 

Vægt på visioner og bæredygtighed
I vurderingen af rådgivningsfirmaers tilbud har Fsb bevidst valgt at lægge mindre vægt på priskonkurrence, da Fsb har fastlagt en honorarprocent, der gælder for alle. 

I stedet har Fsb lagt vægt på rådgivernes visioner og kompetencer inden for en række underkriterier: Fremtidens almene bolig og bæredygtighed var nogle af kriterierne. 

Bygge-, udviklings- og bæredygtighedschef i Fsb, Lone Zeeberg Nielsen, er begejstret for det fremtidige samarbejde.

– Rådgiverfirmaernes vision for fremtidens almene bolig med vægt på bæredygtighed var fremragende. Og så har de også alle sammen vist, hvordan de arbejder med kvalitet og proces, så vi kommer godt i mål inden for en almen økonomi, siger hun.

Rammeaftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse på et år. I aftalen er rammevilkår for nybyggeri fastlagt. 

Aftalen dækker både totalrådgivning indenfor nybyggeri og konkurrencer indenfor nybyggeri.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder