Fra venstre Kenneth Engberg, Philip Adler og Erik Andresen. Foto: Nordicals.

Nordicals køber Danbolig Erhverv i København

Nordicals har opkøbt Danbolig Erhverv København, der dermed bliver en del af Danmarks største, partnerdrevne erhvervsmæglerkæde. Opkøbet kommer i kølvandet på opkøbet af Stad Erhverv, som blev offentliggjort 1. maj samtidig med, at partnerne i Savills København kunne oplyse, at de trådte ud af kæden.

Allerede den 2. maj kunne adm. direktør i Nordicals Erik Andresen i et interview med Estate Media oplyse, at “Efter bruddet med det tidligere Nordicals København var han nu på jagt efter dem, der kan sikre mæglerkæden et solidt fodfæste både i hovedstaden og i forhold til udenlandske investorer”.

Det bærer altså nu frugt, og der bliver etableret både en klassisk erhvervsmæglerafdeling, som teamet fra det tidligere Danbolig Erhverv København bliver en del af, og en capital markets-afdeling, der bliver rygraden i Nordicals’ rådgivning indenfor capital markets.

– For os er det afgørende at konsolidere os for at imødekomme fremtidens krav på ejendomsmarkedet. Som led i den konsolidering har vi set spændende muligheder ved at tilføje nogle unge, talentfulde og kompetente ressourcer til vores setup indenfor det klassiske erhvervsmæglermarked i København. Det er et dynamisk team, vi overtager fra Danbolig Erhverv København, med en lokal forankring og et stærkt engagement i mødet med kunder og samarbejdspartnere. Det understøtter vores mål om at videreudvikle vores egen, og ikke mindst vores kunders forretning i København, siger adm. direktør Erik Andresen, Nordicals.

Teamet fra Danbolig Erhverv København er et skridt på vejen mod et mål om at rekruttere 20 til 25 ansatte til den nye organisation i Hovedstaden.

– Det er en unik mulighed for os at komme ind i en virksomhed, der dyrker det landsdækkende samarbejde og har 100 procent fokus på rådgivning indenfor erhverv. Ejendomsmarkedet kræver i højere grad specialister, og det får vi både mulighed for at dyrke samt adgang til som en del af Nordicals, siger Kenneth Engberg, der tidligere var indehaver og direktør hos Danbolig Erhverv København og pr. 1. august tiltræder som partner og ansvarlig for den daglige drift af det klassiske erhvervsmæglerspor hos Nordicals København.

Strategi om organisk vækst og opkøb
– Vi har en målsætning, om at vi skal være den førende erhvervsmægler i København. Vi har lagt en strategi, der indebærer vækst via nyansættelser og opkøb. Både til vores klassiske erhvervsmæglerafdeling samt vores capital markets-afdeling. Den strategi følger vi, og opkøbet her er selvfølgelig et led i udførelsen af den strategi.

Nordicals København flytter 1. september ind i nye lokaler på Vesterbrogade 10 i hjertet af København. Opbygningen af den nye organisation i København ledes af administrerende direktør, Erik Andresen, og udviklingsdirektør, Jan Nickelsen.

Læs også Han leder efter nye partnere – i København og ude i verden

Læs også Nordicals køber Stad Erhverv

Læs også Københavnsk mæglerforretning bliver del af verdensomspændende kæde





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder