Adm. direktør, stifter og medejer Jacob Karlsson, K-Fastigheter. Foto: Presse

Svenske K-Fastigheter fortsætter væksten og runder 4000 boligenheder

Mens dele af den svenske ejendomsbranche vånder sig over stigende renteudgifter og et stillestående marked, er minerne knap så bekymrede hos børsnoterede K-Fastigheter, der med en en række ejendomme omkring København også har danske besiddelser.

K-Fastigheter har specialiseret sig i selv at opføre og drive egne boligejendomme, hovedsageligt i det sydlige Sverige. Og selv om selskabet i forbindelse med regnskabet for første kvartal i år tilkendegav, at man ville skrue en smule ned for byggeaktiviteten, vokser porteføljen fortsat.

Halvårsregnskabet viser således, at K-Fastigheter i løbet af andet kvartal rundede 4000 udlejningsboliger, og adm. direktør og medstifter Jakob Karlsson tror på fortsat vækst, selv under vanskelige makroøkonomiske omstændigheder, som har ramt byggeriet i Sverige hårdt.

– Vores mål er at påbegynde byggeriet af 1000 lejligheder i 2023, hvilket gør os til en aggressiv spiller i markedet. Efterspørgslen på nye boliger er fortsat høj, og lejelejligheder udgør en vigtig del af boligmarkedet. Min tro på udlejningsejendomme og det kloge i langtidsejerskab og forvaltning af dem er uafrystelig, siger han i en kommentar til regnskabet.

Underskud på 147 millioner SEK
K-Fastigheter, der tjente 900 millioner SEK i 2022, har i første halvår 2023 realiseret et underskud før skat på 147 millioner SEK, som dog hovedsageligt skyldes nedskrivninger på knap 200 millioner SEK.

Selskabet købte i 2021 modulproducenten Prefab, der både leveret til K-Fastigheters egne byggerier og til eksterne kunder, og her kan den lavere byggeaktivitet mærkes. Selv om 2023 ser ud til at ende i plus, har ledelsen besluttet sig for at skalere produktionen ned i forventning om lavere aktivitet i første halvår af 2024.

Omvendt betyder byggekrisen, at der opstår muligheder andre steder. K-Fastigheter har således erhvervet sig en række byggegrunde i blandt andet Lund til en lavere pris, end man hidtil har skullet betale.

K-Fastigheter har ikke i halvårsrapporten lavet særskilt rapportering for sine danske ejendomme og eventuelle ændringer i deres værdisætning.

Læs mere K-Fastigheter udskyder byggeri af 300 nye lejligheder

Læs mere Ny svensk investor i Danmark fordobler næsten sit overskud

Læs mere Svensk investor går ind i Danmark med 7.800 kvm stort boligprojekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder