Ejendomspriserne 2023: Se de fem nominerede til Årets transaktion og stem

For 11. år i træk uddeler Estate Media den 7. september priser til en række profiler i ejendomsbranchen, der på forbilledlig vis har været med til at vise best practice inden for sit felt.

Som optakt til prisuddelingen zoomer redaktionen ind på de nominerede til ’Årets transaktion’. Frem til og med fredag den 25. august kan du nå at afgive din stemme på de nominerede til Ejendomspriserne, som er delt op i fem kategorier – Årets projekt, Årets transaktion, Årets profil, Årets velkomst og hovedprisen: Estate Media Prisen.

I denne artikel sætter vi fokus på de nominerede til Årets transaktion. Prisen går til en aktør, der har gennemført årets mest spektakulære transaktion i form af størrelse, karakter, sammensætning eller på grund af de involverede aktører.

Prismodtageren kan være en rådgiver, men kan også være køber eller sælger, og der kan være tale om en ejendomstransaktion eller en transaktion i branchen, der har været nyskabende eller trendsættende. 

 

De nominerede transaktioner

Nordanö for Jernbanebyen

Jernbanebyen, som det er tanken, at den skal se ud engang.

Nordanö har stået bag transaktionen, hvor et konsortium bestående af DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings er gået sammen om udvikling af Jernbanebyen i Københavns Sydhavn. Med aftalen samles de to dele af Jernbanebyen med henblik på en fælles udvikling af området med det nye konsortium som ejere. Ambitionen er at udvikle en ny 365.000 kvm bydel, som sætter nye standarder inden for bæredygtighed og sundhed i forbindelse med byudvikling. Det store område forventes at opnå cirka 500.000 kvm byggeretter.  

 

Pensiondanmark for køb af Coop-porteføljen  

En visualisering af en af ejendommene i Coop Byen Vest. Illustration: Arkitema

En hurtig handel? Pensiondanmark sprang til, da Coop viste sig at mangle penge i foråret 2023. I omegnen af én milliard kr. lød prisen på for de ejendomme, der rummer Coops ferskvarecenter i Brøndby, Brødcooperativet i Brøndby, ferskvarecentret i Hasselager ved Aarhus og hovedkontoret i Albertslund. Coop fortsætter dog som lejer i alle ejendommene. Dertil kommer Coop Byen Vest, som omfatter 378 boliger, og som begge parter har været medejere af, men som Pensiondanmark nu overtager det fulde ejerskab af.  

 

Copi Group for køb af Hornbæk Fysiologiske Hospital  

Fysiurgisk hospital i Hornbæk, der snart bliver til hotel. Foto: Copi Group.

Der er mange, der har gode sommerminder fra Hornbæk, og i fremtiden kommer der måske endnu flere. Copi Group var blandt de interesserede, der kunne se sig selv i en omdannelse af det tidligere fysiurgiske hospital i Hornbæk. Også selvom kommunen undervejs fastslog, at der skulle være hotel og ikke boliger. Copi har teamet op med management-selskabet IHA, Independent Hospitality Associates, der på vegne af Copi skal stå for driften af det kommende strandhotel i Hornbæk.  

 

Colliers for Magasin-porteføljen  

Magasin du Nord på Kongens Nytorv i København. Foto: Google Maps

Colliers kunne ligesom sidste gang Magasins ejendomme blev solgt også notere sig som rådgiver på salget af Magasin-porteføljen. Der var tale om fire markante butiksejendomme med et samlet etageareal på cirka 138.000 kvm i henholdsvis København, Lyngby, Aarhus og Odense, hvor stormagasinet Magasin, Th. Wessel & Vett Magasin du Nord, har drevet forretning fra i en lang årrække og som de i efteråret 2022 har fået tilbage på egne hænder nu under ejerskab af tyske Peek & Cloppenburg 

 

Niam for købet af Milton  

Erik Rehnberg og landechef Michael Berthelsen fra Niam har stiftet Kronhusene, der vil være landets førende end-to-end-selskab, når det gælder udvikling, opførelse og drift af rækkehuse.

Niams køb af 75 procent af B2B forretningen i Milton huse er blevet til den nye satsning Kronhusene, hvor Niam ejer 75 procent og Milton Huses ejer og stifter Erik Rehnquist ejer de resterende 25. Ambitionen for Kronhusene er årligt at opføre og siden drifte 500 rækkehuse, der som minimum bliver DGNB Guld-certificeret. Begge parter får del i hele værdikæden i et partnerskab, der skal sikre gennemtænkte og vedligeholdelsesfri løsninger og også langsigtet bidrage til en forbedret økonomi. 

 

Hvis du ikke allerede har stemt på din favorit til Årets transaktion, kan du stemme på den og de nominerede i de fire andre kategorier i forbindelse med Ejendomspriserne 2023. Stem via linket HER

Du kan kun stemme én gang – rigtig god fornøjelse!





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder