Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet

Stigende tomgang indenfor logistik og industri for tredje kvartal i træk

Der er blevet mere at vælge imellem for de lejere, der står og mangler lokaler til logistik eller industri. Tal fra erhvervsmæglernes udlejningsportal Ejendomstorvet viser således, at der nu er 1,3 millioner ledige kvadratmeter tilgængelig, og dermed er tomgangen steget tre kvartaler i træk fra 1,3 og til nu 1,7 procent.

Spørger man ehvervsmæglerne selv, er der flere mulige forklaringer på, at udbuddet af logistik og industri er øget. For det første er der blevet bygget rigtigt mange nye ejendomme i segmentet faktisk er der kommet to millioner ekstra kvadratmeter til det seneste år.

– Der er blevet opført en del til udlejning, og det er nogle store klodser, for eksempel i Greve syd for København. Det giver noget rotation i markedet, for dem, der lejer sig ind i de nye bygninger, forlader nogle ældre ejendomme, som så klommer til udlejning, siger Stig Plon Kjeldsen, der er analysechef og partner i Savills Danmark.

Usikkerheden får små og mellemstore lejere til at afvente
Han mærker fortsat høj efterspørgsel, og det samme er tilfældet hos CBRE, hvor Dragan Marina er analysechef. Hun peger også på de mange nybyggede ejendomme som en del af forklaringen på det øgede antal ledige kvadratmeter, og så mener hun også at usikkerhed blandt lejerne spiller ind.

– Nogle af de små og mellemstore virksomheder er lidt usikre om den økonomiske udvikling og vurderer, om de har for meget plads. Det hører vi også fra vores kolleger i Sverige. Det er dog en del af det samlede billede, at mange virksomheder under coronaforløbet sikrede sig lidt mere plads, end de egentlig havde brug for, fordi der opstod forsinkelser på leverancer og forsyninger. Derfor ville nogle gerne sikre sig ekstra lagerplads, så de undgik at løbe tør for materialer og varer, siger hun.

Hos Ejendomstorvet minder adm. direktør Jacob Wegener trods den stigende tomgang om, at de 1,7 procent ledige lokaler ikke er specielt ildevarslende set i et lidt større perspektiv. Udbuddet er således meget lavere, end da der var allermest fart på inden finanskrisen.

Læs mere Norsk logistikkæmpe går ind i Danmark – investerer en halv milliard kr.

Læs mere Virksomheder har fået lidt flere muligheder for logistikløsninger

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder