Et luftbillede af de to etaper i Carolinelunden, som er en del af byduviklingsprojektet Kanalbyen. Foto: AP Ejendomme

AP Ejendomme leverer 143 boliger i Fredericia

AP Ejendomme har afsluttet boligprojektet Carolinelunden i Fredericia. Projektet består af 143 boliger, som er fordelt mellem 128 lejligheder, 10 rækkehuse og fem town houses i to etager. Lejlighederne er blevet opført i størrelser fra 45 til 125 kvadratmeter.

De mange boliger er fordelt på to byggefelter, som AP Ejendomme har købt af Kanalbyen, der er ejet af Realdania By & Byg og Fredericia Kommune. Det er selskabet NRE, som har ageret totalentreprenør på projektet.

Adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme, glæder sig over, at opførelsen af Carolinelunden nu er endeligt afsluttet efter, at det første spadestik blev taget i 2021. Den første halvdel af boligerne blev færdiggjort tidligere i år, og den anden halvdel er netop blevet afleveret.

Stor interesse fra mange borgere
67 af de 72 boliger i første etape er lejet ud. Herudover er 23 af de netop afleverede boliger lejet ud, mens ni af de ledige er reserverede.

– Der er en meget stor interesse for Carolinelunden, som er et boligprojekt, der appellerer til mange forskellige borgere i alle aldersgrupper. Med de mange, som allerede er flyttet ind i første etape, er vi ikke i tvivl om, at vi nok også skal få udlejet de resterende boliger. Den store interesse for projektet er med til at gøre Carolinelunden til en investering, som vi er meget tilfredse med, at vi foretog, siger Peter Olsson om Carolinelunden, som er tegnet af Arkitema.

Læs også AP Ejendomme opnåede positivt afkast på 3,1 procent sidste år

Læs også AP Ejendomme opretter chefstilling inden for bæredygtighed





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder