7-Eleven i Gothersgade, København. Foto: Estate Media

Reitan forventer at udvide med 65 kiosker og kaffebarer de kommende år

Der bliver også rift om de gode gadehjørneplaceringer i de større byer fremover. Det fremgår af en artikel fra Børsen, hvor Jesper Østergaard, der er adm. direktør for 7-Eleven Danmark, fortæller om selskabets ekspansionsstrategi.

Det norskejede selskab, der er en del af Reitan-koncernen, som også ejer Rema 1000-kæden, har således planer om at vokse fra de nuværende 178 7-Eleven-butikker til 230 inden 2027. Det kræver dog, at det lykkes at finde egnede placeringer til de nye kiosker.

– Det er svært at finde gode beliggenheder, og du må ikke sætte dig for dyrt i en lejekontrakt. Der er rift om de gode lejemål, og får du ikke åbnet de rigtige steder, kommer kunderne ikke. Derudover er det afgørende, at vi kan finde de rigtige medarbejdere og købmænd. Det er svært at finde god arbejdskraft, og det skal du kunne, når du har franchisedrift, som vi har, siger Jesper Østergaard til Børsen.

Cafekoncept skal kickstartes
I interviewet afslører han også, at den såkaldte Caffeine-kæde skal vokse til 15 lokationer i landet inden 2027. Caffeine er et cafékoncept fra Baltikum, som Retian har købt, og som blev lanceret herhjemme i Københavns Lufthavn i juni 2020.

Coronarestriktioner lagde imidlertid en dæmper på udrulningsplanerne, men nu er tiden moden igen – denne gang med en mere skandinavisk udgave af cafékonceptet. Og går det, som Jepser Østergaard håber, mener han, at der på sigt er basis for omkring 50 Caffeine-caféer i landet.

Jesper Østergaard fortalte for fem år siden til det davørende Dansk Handelsblad om 7-Elevens daværende ekspansionsplaner. Dengang ønskede man også at øge antallet af butikker fra 180 til 240 inden for en årrække. Læs mere her 7-Eleven ønsker at åbne op imod 60 butikker





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder