Estate Magasin 03/2023

Estate Magasin er på gaden: Tæt på byudvikling for milliarder

Aarhus Ø, Aarhus’ nye bydel nordøst for centrum, har været i en rivende udvikling de seneste 10 år. De første, der for alvor tog chancen i området, var makkerparret Kilden og Hindby. Det er Rune Kilden, der oftest er ansigtet udadtil, men i den seneste udgave tegner Estate Magasin et portræt af Stine Hindby, der oprindeligt udlært tømrer, er hende, der styrer entrepriserne på 0,5-1,5 milliarder kr. i mål.

I denne udgave af magasinet får du også den helt unikke Top 100 i ejendom, som er en oversigt over Danmarks største ejendomsinvestorer, som du kan læse mere om her.  

Kampen om at fremtidssikre porteføljerne er også gået i gang, og AKF har taget en position, hvor selskabet med ejendomme for over 7 milliarder kr. på bøgerne, vil være Danmarks førende, når det gælder ESG-rapportering. Estate Magasin går tæt på adm. direktør Ino Dimsits og hans ambitioner med den nye strategi, der skal placere selskabet som et fyrtårn i branchen.

Magasinet ser også nærmere på Silkeborg, som Estate Zoom besøgte for nylig, og på hvorfor det lykkes den midtjyske by at trække børnefamilierne fra Aarhus til byen.

En ting er selvfølgelig de største selskaber i Danmark. Men deres porteføljer er for intet at regne i forhold til de største kapitalfonde i verden. De er også blevet større, og vi ser nærmere på, hvem det er. Spoiler: De allerfleste kommer fra Nordamerika og særligt fra USA, men en enkelt asiatisk har sneget sig ind på Top 10.

Kig efter ejendomsbranchens førende uafhængige magasin i din postkasse i dag eller læs det her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder