Henrik Bender er COO hos Urban Partners. Foto: Urban Partners

Urban Partners omsatte for mere end en milliard kr. sidste år

Urban Partners – der tidligere i år skiftede navn fra Nrep – øgede sin omsætning markant sidste år og rundede for første gang én milliard kroner. 1,3 milliarder kr. endte toplinjen helt præcist på, og det er  en fordobling sammenlignet med 2021, hvor den hed 650 millioner kr.

Overskuddet er dog ikke fulgt med, tværtimod. Resultatet før skat endte på 21 millioner kr., hvor det i 2021 hed 53 millioner kr. Men det skyldes ifølge COO Henrik Bender, at der er investeret kraftigt i at forberede selskabet på at vokse fra 150 milliarder kr. under forvaltning til 375 milliarder kr.

– Vi har i 2022 investeret massivt i en række initiativer, investeringsplatformen og dermed medarbejdere, der skal sikre, at vi kan indfri målsætningen, siger han og understreger samtidig, at ambitionen er at styrke rentabiliteten.

– Vores fondsforvaltningshonorarer og andre indtægter i 2023 forventes at stige med 5-10 procent i forhold til 2022. Derudover planlægger vi de kommende år yderligere nye fondsprodukter, som også vil understøtte væksten og styrke indtjeningen, siger han.

Delt op i fire klart definerede selskaber
Foruden det omtalte navneskifte foretog Urban Partners også en omstrukturering i fire enheder, der har hver sit fokus. Nrep fortsætter med at investere i ejendomme, 2150 er selskabets venturekapitalfond, Velo Capital tilbyder finansiering og Luma Equity er en særlig kapitalfond emd fokus på produkter og services, der fremmer et mere bæredygtigt byggeri.

Blandt Nreps investorer finder man Industriens Pension, Novo Holdings, Vækstfonden og en række udenlandske fonde.

Selskabet er stiftet af Mikkel Bülow-Lehnsby og Rasmus Nørgaard og har fra starten – ud over at skabe afkast til investorerne – haft til formål at investere i ejendomme, der kan skabe reel, bæredygtig forandring i byerne og det byggede miljø.

Læs om sidste år regnskab her Nrep forvalter nu for 130 milliarder kr.

Læs om den nye selskabsstruktur og de højere ambitioner her Eksklusiv Estate Media long-read: Ny struktur skal mere end fordoble investeringerne





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder