Fremtidens Gårdhave på Straussvej. Foto: Københavns Kommune

Bæredygtig klimasikring hædret med betonbranchens Oscar

Beton er et ofte udskældt byggemateriale, både hvad angår udseende og klimavenlighed. Men der findes også bygherrer og rådgivere, der formår at bruge materialet, så det fremstår både pænt og bæredygtigt.

Et eksempel på det er Fremtidens Gårdhave på Straussvej i København SV, hvor Københavns Kommune og Hofor som bygherrer har kombineret behovet for at opsamle regnvand og for et rekreativt område.

Det har de blandt andet sammen med BOGL Landskabsarkitekter, arkitektfirmaet Lendager, og WSP Denmark fået årets Betoninnovations Pris for ved Betonens Prisfest, der blev afholdt torsdag aften.

Juryformand Julian Weyer sagde ved den lejlighed følgende om projektet:

– Fremtidens Gårdhave demonstrerer på fornemste vis, hvordan nødvendige regnvandsløsninger kan kombineres med et smukt, rekreativt og sanseligt gårdrum. Der er tale om et innovativt projekt inden for beton med 1oo procent groft genbrugstilslag, udformet særdeles stærkt arkitektonisk og æstetisk.

Line Barfod (EL), der er teknik- og miljøborgmester i København, har været med til at stille krav om bæredygtighed til projektet, hvor der er benyttet genanvendt chaussésten, fortovsfliser og skiferfliser.

– Det er et tydeligt signal til byggebranchen om, at fremtiden er grøn. Og et væsentlig puf til, at branchen generelt får omstillet også maskinerne. Men lige så vigtigt er det, at udgangspunktet for projektet har været at anlægge så lidt som muligt, og derfor har vi udnyttet de eksisterende rammer i vidt omfang. Det er afgørende for at få nedbragt CO2-udledningen, fordi nybyggeri er en af de helt store CO2-syndere, siger hun.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder