Den markante Onsgården i Hellerup blev et af de meget tydelige symboler på Sandgårdens opskruede ejendomskøb. Senere blev den solgt til Thylander. Illustration: Thylander.

Ingen vil røre den med en ildtang

Husker du ejendomsselskabet Sandgården? Det gør de fleste, der har været i ejendomsbranchen i nogle år, og andre har måske hørt om det som en skrækhistorie. Alt kunne sælges til dem og blev det. Der var nogle, der gav dem skylden for, at finanskrisen ramte ejendomsmarkedet. Det var der nu nok mange flere om, men ikke desto mindre så bidrog Sandgården til, at ejendomsmarkedet i Danmark blev langt hårdere ramt end for eksempel Sverige og Norge, for i en opskruet pantebrevsspiral købte og solgte Sandgården store ejendomme for milliarder, og bagmændene blev rent faktisk dømt.

Det var blandt andet Martin Klütz og Rene Müller, der dengang førte sig frem med permanent ophold i en ekstra selvbygget overhalingsbane på en motorvej, hvor hovedparten af trafikken i forvejen kørte med for høj fart.

Men imperiet ramlede sammen med resten af ejendomsmarkedet og efter flere års udredning kunne de sidste ejendomme sælges videre til købere, der havde overlevet finanskrisen. Nu er det næsten præcis 15 år siden, at Roskilde Bank som et første varsel om, hvad der ville ske, gik i betalingsstandsning. Og nu har så netop de to førnævnte opbygget en ny koncern, DBO , som har købt ejendomme over hele landet.

Det man sidder tilbage med er: Hvordan kunne det ske? Hvem i ejendomsbranchen har handlet med dem? Hvilke erhvervsmæglere har så lidt fornemmelse med deres kunder, at de har sagt ja til at tage sagen? Hvilken advokat har været på? Og kunne og skulle revisor have råbt et moralsk vagt i gevær? Og har nogle udover udenlandske rigmænd lånt dem pengene?

Kort sagt: Er der nogen i ejendomsbranchen, der har syntes, at det var verdens bedste ide både for sig selv, for branchens renommé og ikke mindst for de kommende kunder, lejerne, der skal bo i boligerne, at genoptage den professionelle relation med de to?

Svaret er heldigvis til dels, at hvis man ser på porteføljen, så er de fleste ejendomme ikke købt af professionelle investorer, for porteføljen består af små isolerede ejendomme over hele landet. Det er bare ikke den historie, der ruller over medierne i øjeblikket, og som de fleste professionelle beslutningstagere nok ved, så er den kollektive opinion sjældent udstyret med et 15-årigt bakspejl eller forståelse af, at brodne kar ikke behøver repræsentere en hel branche. Så hvad sker der lige nu?

Uagtet, at det i rigtig mange tilfælde er fuldstændig ubegrundet og formentlig føles dybt uretfærdigt for de fleste, der kæmper for at gøre lejere til kunder og opføre sig professionelt overfor beboerne i deres ejendomme, så er det for “almindelige” mennesker uigennemskueligt, hvor perifere Martin Klütz og Rene Müller i dag er i ejendomsbranchen. Og på trods af, at vi har endnu flere interesseorganisationer nu end for bare et år siden, så er der indtil videre ingen, der ser ud til at ville røre historien med en ildtang.

Men den går ikke. Der er naturligvis skiftet ud rundt omkring i branchen på 15 år, men man skal ikke se længe på persongalleriet blandt beslutningstagerne i ejendomsbranchen for at kunne se, at de fleste har været i branchen i så lang tid, at de kender typerne og tilgangen.

Hvis branchen skal af med “spekulant”, “banditter i habitter” og andre ikke særligt klædelige udtryk, så er man nødt til at komme med de gode historier om dem, der bliver behandlet godt. Og man er nødt til ikke bare at putte sig, men distancere sig til finanskrisetyper, der bare skifter navn og fortsætter og få kvantificeret, at det her er undtagelsen og ikke normen.

Alternativt, så ser vi igen de politiske indgreb, der rammer tilfældigt og bredt, men som skal vise, at vi i Danmark ikke godtager, at der er nogen, der udnytter andre uden at skele til den sociale retfærdighed, som vores samfundsmodel er bygget på.

I må på banen jer, der sidder i toppen af organisationerne, bestyrelserne og direktionerne i ejendomsbranchen og fortælle, at det er altså ikke kun sådan, vi er i ejendomsbranchen. For det er det jo ikke. Siden finanskrisen er der arbejdet hårdt på at professionalisere branchen, og selvom der stadig er arbejde at gøre, så er boligudlejning et helt andet sted i dag end det var dengang.

Det er faktisk ikke det Vilde Vesten, hvor hvad som helst går, og lejerne bliver behandlet dårligt. Eller er det? Det er jeres – og med jeres er det lig med dem, der arbejder seriøst med boligudlejning kommercielt og politisk – opgave at få den fortælling på plads. Det gælder hele branchens ry og rygte!

Læs også Konkursdømt finanskriseinvestor beskyldes for lovbrud





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder