Lars Ismiris, adm. direktør for LEA Ejendomspartner.

EDC-administrationsselskab firedoblede overskuddet sidste år

For tredje år i træk var der sorte tal på bundlinjen hos LEA Ejendomspartner, der tilbyder ejendomsadministration samt drift og vedligeholdelse af investeringsejendomme.

Selskabet, der er en del af EDC Poul Erik Bech, opnåede sidste år et resultat efter skat på 2,44 millioner kr. mod 640.000 kr. Omsætningen voksede også til 46,8 millioner kr., hvilket er 2,4 millioner kr. mere end året forinden.

Adm. direktør Lars Ismiris understregen i den forbindelse betydningen af, at LEA Ejendomspartner i 2021 flyttede fra det hidtidige kontor i Herlev til EDC Poul Erik Bech-hovedkontoret på Bremerholm i København.

– Vi har et rigtig godt fundament, og det er kun forstærket af, at vi kan trække på mange forskellige kompetencer, hvor vi nu sidder tættere på mere end 100 medarbejdere, heriblandt erhvervsmæglere, valuarer og specialister, hvilket har styrket os, siger han.

LEA Erhvervspartner har også lagt et stort stykke arbejde i at udanne nye administratorer, blandt andet ved at ansætte tidligere praktikanter, så man på den måde sikrer, at man har de rigtige kvalifikationer i huset.

Stort netværk i hele landet
Og så tror Lars Ismiris på værdien af at også være tilstede lokalt med kontorer i Kolding, Odense og Næstved, hvor mere end 60 ansatte arbejder – ligeosm man også drager nytte af EDC Poul Erik Bech-netværket bestående af 80 boligbutikker og 19 erhvervscentre rundt om i landet.

– Det giver os en nærhed  og ikke mindst vigtigt lokalkendskab for vores medarbejdere, som betyder, at vi kan tilbyde potentielle medarbejdere at arbejde i hele landet og ikke kun i for eksempel Københavnog andre større byer, siger han.

Lars Ismiris forventer fortsat organisk vækst i 2023, men er også på udkig efter at fusionere med andre ejendomsadministrationsvirksomheder.

Læs om 2021-regnskabet her LEA Ejendomspartner fortsætter fremgang: Vi er på rette vej





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder