fredag 28. april 2023 11:45
Ordet er dit: EU-taksonomien handler om mere end miljø og klima
Af Anders Strange, medstifter og CCO i AART
EU-taksonomien er en gamechanger for arbejdet med den grønne omstilling på tværs af samfundet – også for os, der arbejder med det byggede miljø.
EU-taksonomien er et nyt klassificeringssystem, som oversætter EU’s klima- og miljømål til en række kriterier, der afgør, hvornår en økonomisk aktivitet – for eksempel et byggeri – anses for at være miljømæssigt bæredygtig. Økonomien bliver således via lovgivning en central driver for den grønne omstilling.
For os som branche ligger der en kæmpe opgave i at sikre, at den danske bygningsmasse – både den eksisterende og kommende – lever op til kravene. Hvis ikke vi gør det, og dermed fremtidssikrer bygningsmassen, er der risiko for, at ejendommene falder i værdi, bliver sværere at sælge, og at det bliver sværere – hvis ikke umuligt – at låne penge til aktiviteter, som ikke lever op til taksonomien.
Til bygherrer og investorer: Husk også den sociale værdiskabelse
Når investorer og bygherrer skal i gang med at vurdere og sikre en ejendomsportefølje, kræver det et overblik over de enkelte aktiver samt en plan for, hvordan porteføljen skal leve op til taksonomien. Med afsæt i de nye krav vil den vurdering naturligt fokusere på den klima- og energimæssige bæredygtighed.
Men når investorer og bygherrer alligevel skal i gang med at gennemgå ejendomsporteføljerne, bør både miljømæssige og sociale aspekter tænkes ind og tænkes sammen fra start. Hermed øger man nemlig chancen for maksimal værdiskabelse – både for investoren selv og for samfundet.
Det er planen, at der på sigt også kommer EU-taksonomi med fokus på social bæredygtighed, men hvornår og hvilke krav den sætter, er endnu ikke beskrevet i detaljer. Indtil der kommer en social taksonomi, må vi ikke miste blikket for alt det, som også giver en ejendom værdi. I kombinationen af et klimamæssigt og socialt fokus ligger nemlig muligheden for større værdiskabelse – både på kort og lang sigt.
En bygning skal leve op til de miljø- og energimæssige krav som lovgivningen stiller – og meget gerne mere end det, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Men en ejendom eller et område skal også være attraktiv og velfungerende for de mennesker og samfund, som skal bruge det, for at være noget værd fra et investorperspektiv og i forhold til gensalgsværdi og udlejning.
Her spiller flere aspekter ind. Det handler blandt andet om, at ejendomme skal designes med øje for tilgængelighed, fleksibilitet, funktionalitet, trivsel og relationen og bidraget til de omgivelser, som bygningen indskriver sig i. Samtidig handler det om kvaliteten af det byggede miljø, så vi skaber projekter, som også er relevante og attraktive i en ejendomsportefølje om 50 og 100 år, og som kan transformeres i takt med skiftende behov for organisationer og samfund.
Ved at gå metodisk til værks og vurdere og udvikle sine projekter med et både socialt og miljømæssigt perspektiv, vil man altså øge chancen for, at ejendommens fulde værdi fastholdes over tid.
Det gavner både din investering – og velfærdssamfundet
Samtidig ligger der i den helhedsorienterede tilgang et samfundsmæssigt velfærdspotentiale i at bruge ejendomme og udviklingsområder strategisk og bevidst som katalysatorer til at skabe positive forandringer. Et par konkrete eksempler:
- Bygninger kan bruges som katalysator til at skabe byliv og dermed en mere attraktiv by, der også understøtter områdets kommercielle levedygtighed.
- Strategisk indretning af arbejdspladser kan understøtte blandt andet øget produktivitet, medarbejderfastholdelse og trivsel og kan dermed bidrage til at nedbringe for eksempel sygefravær.
- Sundhedsbyggerier kan designes til at understøtte hurtigere heling og restitution gennem de fysiske omgivelser og dermed forkorte indlæggelsestiden.
- Kollegier kan designes til aktivt at forebygge ensomhed blandt unge i studieårene.
Ovenstående er eksempler på værdiskabelse, som ikke direkte har afsæt i den miljømæssige bæredygtighed, men som for alt i verden ikke må overses. De er vigtige, både for værdien af den enkelte bygning, men også for udviklingen af vores velfærd og samfund fremadrettet.