Hørskætten 11, Taastrup. Foto: Google Streetview.

Kranvirksomhed køber større industrigrund – skal bruges til værksted

En af Nordens førende kranvirksomheder, Nordic Crane har købt en industrigrund på 8.340 kvm i Taastrup til 15 millioner kr. Det er nu planen, at grunden skal igennem en større ombygning og bruges til værksted og oplag. 

– Vi har længe ledt efter en grund, hvor vi kunne få flere kvm og en central placering tæt på København, der går hånd i hånd med vores ønske om at vokse. Det har vi fået nu, og vi ser nu frem til at bygge depot, cirka 1.000 kvm værksted og kontor på grunden, hvorfra vi vil påbegynde vores vækstrejse. Vi håber at være helt på plads og drifte fra grunden om et års tid, men vi håber, at vi kan benytte udenomsarealer til p-pladser, maskiner og lager til stumper og så videre allerede inden da. Så der er fortsat lidt vej endnu, men vi glæder os til at komme i gang, og vi glæder os til at servicere vores kunder herfra, når alt er på plads, siger Casper Petersen, adm.direktør, Nordic Crane. 

EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af grunden. Det er erhvervsmæglerne Andersen Erhvervsudlejning, som har solgt grunden. En grund, de længe har gerne ville sælge. 

– Vi har længe gået med tanker om at sælge Hørskætten 11, da vi gerne ville realisere de penge, der var bundet i grunden. Så vi vælger altså at sælge for at få pengene ud, men i høj grad også for at kunne fokusere på vores forretning fremfor at skulle lege ejendomsadministrator. Det er hverken her vores interesse eller kompetencer ligger, så at få den del ud ad verden, passer os rigtig fint, siger Rasmus Svitzer Andersen, medejer af Andersen Erhvervsudlejning.

Læs også Efter opkøb: Her er plan for 80.000 kvm stor grund nær Københavns Lufthavn

Læs også Stort bolig- og erhvervsområde i Aalborg solgt for 86 millioner kr





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder