Agorahaverne. Foto: Presse

Tetriis ramt af høje byggepriser: Omsætning og overskud falder

Ejendomsudvikleren Tetriis skulle efter planen have påbegyndt seks nye afdelinger af det populære seniorboligkoncept Agorahaverne sidste år, men det blev kun til det halve.

Det har sat spor i det 2022-regnskab for Tetriis Holding, som Børsen omtaler, og som viser et fald i omsætningen fra 654 millioner kr. til 439 millioner kr. Resultatet før skat faldt til 14,2 millioner kr.

Regnestykket går ikke op
Det er udefra kommende og uforudsete årsager, der er skyld i, at en del projekter er sat på hold, forklarer stifter og direktør Rasmus Friis.

– Stigende renter og høj inflation har betydet, at vi ikke kan få regnet projekterne hjem som tidligere, så det går langsommere med at sætte byggerier i gang, siger han til Børsen.

Tetriis Holding er halvt ejet af Rasmus Friis selv og halvt ejet af ejendomsinvesteringsselskabet Nrep. I koncernen finder man både Teetris A/S, der står for ejendomsudvikling, og Rasmus Friis A/S, der er et entreprenørselskabet.

Og ifølge Rasmus Friis er det takket være den konstellation, at det overhovedet lykkedes at få overskud i et så vanskeligt år som 2022, fordi entreprenørfirmaet har haft flere opgaver end forventet.

Først i 2024 sker der igen noget
Hvad angår 2023, ser billedet lige så gråt ud. Det er fortsat svært at få en fornuftig forretning ud af at bygge Agorahaver, fordi omkostningerne fortsat er høje og markedet for erhvervsejendomme stadig ligger underdrejet på grund af de høje renter. Samtidig er to projekter også ramt af forsinkede lokalplaner.

Derfor forventer Rasmus Friis også, at vi skal hen i 2024, før der igen for alvor kommer gang i opførelsen af nye Tetriis-ejendomme.

Læs mere om Agorahaverne og Rasmus Friis i den store portrætartikel i Estate Magasin 6/2022 her

Tetriis for nylig navn, og det skyldtes et gammelt computerspil. Læs mere om den historie her

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder