Adm.direktør i Norconsult Danmark, Thomas Bolding Rasmussen. Foto: Norconsult Danmark.

Norconsults danske afdeling opnår højeste omsætning nogensinde

Den danske afdeling af rådgiverselskabet Norconsult forsætter sin fremgang. Firmaets omsætning steg fra 342 millioner kr. i 2021 til 436 millioner kr. i 2022, hvilket svarer til 27 procent. Det er selskabets højeste omsætning nogensinde.

Årets resultat endte på 51 millioner kr. før renter, skat og afskrivninger (Ebita), og det betegner adm.direktør i Norconsult Danmark, Thomas Bolding Rasmussen, som stærkt tilfredsstillende.

– Jeg er meget stolt af, at vi igen leverer et rekordregnskab og en markant vækst. Det gode resultat er helt på linje med vores vækstambitioner og kommer af vores høje faglighed og bundsolide rådgivning med fokus på enkelthed, kvalitet og ikke mindst nærhed til kunderne, som vi prioriterer højt. Der skal lyde en stor tak til alle medarbejdere i Norconsult, der gennem en samarbejdende og kundeorienteret rådgivning løser stadig mere komplekse opgaver, siger Thomas Bolding Rasmussen.

Norconsult Danmark er en del af den norske virksomhed Norconsult, som tæller 5.500 medarbejdere fordelt over 130 kontorer. Den danske gren af virksomheden yder rådgivning indenfor byggeri, anlæg og life science.

Markant skalering i medarbejdere
De seneste år har Norconsult Danmark haft vokseværk. Firmaet er vokset fra 60 til 500 medarbejdere, og har overtaget seks selskaber på seks år. I 2022 overtog Norconsult Danmark blandt andet det rådgivende bygherre- og ingeniørfirma LB Consult, som har hovedkontor i Aarhus.

– Vi har en klar strategi om at styrke os gennem opkøb, fordi vi mener, at vi står stærkest ved at have mange strenge at spille på og ved at være på forkant med, hvad markedet efterspørger. Med vores tværfaglige tilgang, hvor vi yder rådgivning gennem alle faser af byggeprocessen, er vi i stand til at imødekomme stadig mere komplekse behov fra kunderne, siger Thomas Bolding Rasmussen.

Norconsult forventer at væksten vil fortsætte i 2023, og derfor vil man i de kommende år fokusere på rekruttering.

Læs også Efter stribevis af opkøb: Nu vil Norconsult på børsen

Læs også Norconsult opkøber jysk ingeniørvirksomhed





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder