Ejendommen Ringager 2-4 i Brøndby,som ejes af Fast Ejendom Danmark.

Øgede renteudgifter æder højere lejeindtægter hos Fast Ejendom

Det børsnoterede ejendomsselskab Fast Ejendom Danmark er kommet godt ud af starthullerne i 2023. Det viser status for første kvartal 2023, hvor lejeindtægterne steg med hele 6,4 millioner til 25,4 millioner kr.

Det skyldes til dels en engangsindtægt på 2,4 millioner kr. i forbindelse med en markedslejesag, som blev vundet. Men også lejeregulering, højere lejeniveau generelt og frem for alt højere udlejningsgrad har medvirket til at øge lejeindtægterne med 21 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Udlejningsgraden er faktisk den højeste nogensinde med 85,3 procent, ikke mindst fordi lager- og logistikejendommene er næsten fuldt udlejet. Piller man kontorejendommmen Ringager 2-4 i Brøndby ud af regnskabet, er de faktisk 92,8 procent af de kvm, som selskabet råder over, der er udlejet.

Renteudgifter er røget i vejret
Omvendt er selskabet også påvirket af det stigende renteniveau. Renteomkostningerne steg fra blot 1,9 millioner i Q1 2022 til hele 7,8 millioner kr. i samme periode i år. Dermed bliver omsætningsfremgangen stort set spist op af de øgede renteudgifter, som også har adm. direktør Torben Schultz’ bevågenhed.

–  Selskabet afventer på lige fod med kolleger i branchen en mere stabiliseret og forhåbentlig faldende rente. Idet aktuelle meget turbulente og uforudsigelige finanserings- og rentemiljø, er vi tilfredse med en LTV ultimo marts måned på 45 procent, siger han i en kommentar til regnskabet.

Fast Ejendom Danmark har en ejendomsportefølje, der er opgjort til at have en værdi af 1,35 milliarder kr. Den indre værdi af en aktie er 235 kr., men aktien handles lige nu til en pris i omegnen af 134 kroner, svarende til en kurs/indre værdi på 0,57.

 

Nøgletal fra Fast Ejendom Danmarks regnskab for Q1 2023.

 

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder