Bente Priess Andersen. Foto: Mangor & Nagel.

Landskabsarkitekt udvider ejerkreds og får ny bestyrelse

Landskabsarkitekten Schønherr har oplevet vokseværk de seneste par år. Og med et overskud på henholdsvis 1,3 millioner kr. i 2022 og 1,7 millioner i 2021 i ryggen vil selskabet nu styrke sin ledelse med en udvidet ejerkreds og en ny bestyrelse.

Den nye bestyrelse kommer til at bestå af bestyrelsesformand Bente Priess Andersen, som tidligere har været topchef i Mangor & Nagel, Mikal Hallstrup, stiftende partner i selskabet Designit, Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør, Nina Jensen, partner og adm. direktør i Schønherr og Rasmus Stougaard, markedsdirektør i Schønherr.

– Schønherr er kommet godt ud af 2022, hvilket også fremgår af vores netop offentliggjorte årsrapport. Derfor er tiden også inde til, at vi bruger dette år på at lægge strategien for tegnestuens fremtidige kurs. At ledelsen nu står på tre ben – økonomi, arkitektur og markedsudvikling kombineret med en ny, stærk bestyrelse – er den allerbedste forudsætning for fremtidens Schønherr, siger Nina Jensen.

Samtidig bliver Rasmus Stougaaard medejer af selskabet. Han bliver en del af ejerkredsen, som består af Nina Jensen og Rikke Juul Gram.

– Sammen med mine dygtige kolleger glæder jeg mig til at fortsætte tegnestuens udvikling af de værktøjer og alliancer med samarbejdspartnere, der bør gå forrest i planlægning af både den vedvarende energi, den grønne erhvervsudvikling og et klimaforandret landskab, siger Rasmus Stougaard.

Læs også Schønherr opnår første overskud siden 2016

Læs også Tidligere topchef i arkitektvirksomhed skal nu skalere belysningsfirma





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder