Anette Grotum blev 1. januar 2022 ny Head of Asset Management i Deas Asset Management. Foto: Deas

Anette Grotum får ny nordisk lederstilling i Deas

Anette Grotum, som indtil nu har været Head of Asset Management i Deas Asset Management er blevet forfremmet, og har fået en ny lederstilling i selskabet.

– Jeg har takket ja til at blive ny Managing Direstor for Deas Asset Management i Danmark og derudover også Head of Asset Management, Nordics med ansvaret for de nordiske markeder, siger hun.

En af hendes største opgaver bliver at samle Deas’ nordiske kompetencer og skabe synergi, så det bliver muligt tiltrække flere investorer fra nær og fjern.

– I forhold til det nordiske aspekt, så bliver det at sikre et endnu bedre samarbejde mellem de forskellige lande med fokus på best practice. Jeg håber, vi kan få udbredt Deas Asset Management som en nordisk platform til de mange investorer, der kigger på Norden som en samlet enhed – og ikke nødvendigvis kun Danmark eller ét af de andre nordiske lande. Derfor er det vigtigt at kunne præsentere hele Norden for vores investorer på én gang.

Hun påpeger også, at ESG-implementeringen kommer til at være alfa og omega hos Deas Asset Management i 2023.

– Jeg har været et år i Deas og kender firmaet godt efterhånden. Jeg har også været med til at præge det arbejde og de ændringer, som vi er i gang med. Vi har naturligvis allerede et godt samarbejde med vores nordiske kollegaer, som på nogle fronter er længere fremme end Danmark. Især på ESG, så det skal vi have bredt ud i Danmark også. Det bliver en vigtig opgave, lige så vel som vores digitale rejse, der skal hjælpe os med at blive endnu bedre til at arbejde med og udnytte data til fordel for vores investorer og bedre rapportering, siger hun.

Og på trods af en branche i umiddelbar stilstand er Anette Grotum stærkt optimistisk.

– Lige nu er transaktionsmarkedet forholdsvis stille, og det er en udfordring i sig selv. Men det er ikke kun noget, som gælder for os. Vi har søsat rigtig mange spændende tiltag, så nu gælder det bare om at få dem implementeret og dele budskabet om, at Deas er en nordisk full service samarbejdspartner og et end-to-end-rådgiverhus, som dækker hele værdikæden inden for fast ejendom – for såvel danske som internationale investorer.

Læs også Rikke Lykke leverer: Deas’ top- og bundlinje vokser

Læs også Hele koncernledelsen er nu udskiftet i Deas





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder