
fredag 17. marts 2023 09:41
Hotelejendom i Vejle solgt for 100 millioner kr.
Ejendomsbranchens førende konference- og nyhedsmedie, Estate Media, bringer løbende en liste med ejendomshandler på over 10 millioner kr. fra den danske ejendomsdataplatform Resights.
Listen er ikke bag betalingsmur, og transaktionerne i det danske marked kan derfor følges af alle på estatemedia.dk. Handelsoverblikket dækker ejendomme og grunde, der er handlet i det professionelle ejendomsinvesteringsmarked og altså ikke for eksempel villaer til privatbrug.
Resights fanger alle nye, tinglyste ejendomshandler, men det vil ofte ske, at en handel kan være offentliggjort et stykke tid, før den bliver tinglyst. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder kriterierne for at komme på listen, og derfor bringer vi ikke listen dagligt.
Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler
Dagens største handel er foregået i Vejle. Her er en hotelejendom til 100 millioner kr. blevet solgt af selskabet K/S HJG, Vejle til firmaet K/S Atlantic. K/S Atlantic ejer i forvejen et antal hotel- og restaurationsselskaber og ejendomme i Jylland, heriblandt i Aarhus, Kolding, Vejle og Billund. Ejendommen på Flegborg i Vejle drives af Scandic på nuværende tidspunkt.
Dagens andenstørste handel er foregået i den nordsjællandske by Rungsted. Her er en undervisningsejendom blevet solgt for 14,1 millioner kr. af Rungsted Kommune.
Dagens handelsliste:
Flegborg 10, 7100 Vejle (100.000.000 DKK) | ||||
|
Vestre Stationsvej 12, 2960 Rungsted Kyst (14.100.000 DKK) | ||||
|
Se alle transaktionslister fra Resights her