Illustration: Home.Earth.

Home.Earth køber kreative kontorlokaler – vil skabe bæredygtigt fællesskab

Ejendomsvirksomheden Home.Earth fortsætter sin ekspansion og køber nu sin tredje ejendom. Denne gang er der tale om kontorejendommen på Siljangade 1-7, som går under navnet Nefa Fabrikken. Nefa Fabrikken består af 26 erhvervslejere fordelt på et grundareal på 8.679 kvm.

Fabrikken huser kreative virksomheder som WulffMorgenthaler, OS Arkitekter og møbeldesigneren Antonio Scaffidi. Navnet på ejendommen kommer af bygningens oprindelse som fabrik for cykellygteproducenten Nefa. Home.Earth har købt ejendommen af ZEN Capital.

– For Home.Earth er Siljangade et meningsfyldt projekt. Vi får de optimale rammer til at realisere vores vision om plads til byliv, diversitet og betalbare boliger. Vi glæder os til at bidrage med at udvikle en bæredygtig og mangfoldig bydel med respekt for områdets sjæl og dets nuværende og fremtidige brugere, siger Mathias Elkjer Beck, som er medstifter af Home.Earth.

Home.Earth har også overtaget Siljangade 5-7, som i nuværende stund huser en midlertidig børnehave. Det er planen, at ejendommen skal konverteres til bæredygtige boliger, når børnehaven flytter ud, mens kontorfælleskabet fortsætter.

– Den attraktive placering tæt på både bycentrum, natur og uddannelsesinstitutioner skaber de perfekte rammer for nye boliger, mens det kreative kontorfællesskab bidrager med liv og mangfoldighed og fastholder historikken i det gamle industriområde. Vi ser meget frem til lokalplansprocessen og samarbejdet med kommunen og de andre aktører, som er aktive i området, siger Mathias Elkjer Beck.

Home.Earth, som er et europæisk ejendomsselskab, blev stiftet i starten af 2021 for at vise en ny vej frem for ejendomsbranchen. Selskabet har fokus på at udvikle betalbare, inklusive og bæredygtige boliger og byer.

Bag Home.Earth står et erfarent hold af medstiftere med baggrunde i blandt andet byudvikling, investeringer, social mobilitet og bæredygtighed bosat i Danmark, Holland, Finland og Tyskland. Rasmus Nørgaard, som er medstifter af Home.Earth, var også medstifter og er medejer af Nrep.

Læs også Home.Earth køber første grund og gør klar til 12.000 kvm stort projekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder