![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2019/05/parkering-apcoa-onepark.png)
onsdag 11. januar 2023 09:41
Københavns Kommune nedlægger halvdelen af byens p-automater
De københavnske billister benytter sig i stor stil af apps, når de skal betale deres parkeringsbilletter. Derfor har Københavns Kommune nu besluttet at nedlægge knap 432 ud af 882 af byens p-automater og erstatte dem med informationsskilte.
Antallet af betalinger i fysiske p-automater har været dalende de sidste mange år, og i december 2022 udgjorde p-automaterne knap 3,6 procent af parkeringstransaktionerne i København.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune forventer, at nedlægningen vil spare kommunen 2,5 millioner kr. årligt. Planen er at nedlægge de automaterne i de zoner, hvor der bliver foretaget færrest køb og hvor antallet af p-automater er højt. Det er ikke den nuværende plan at nedlægge p-automater i zoner, hvor der er langt mellem hver enkelt automat.
Starter på Amager
Når Københavns Kommune begynder nedrivningen af p-automaterne, er Amager den første destination. Herefter vil de fortsætte på Christianshavn, Vesterbro, Nørrebro, Valby og Indre By.
Stod det til Teknik- og Miljøforvaltningen, havde man nedlagt alle p-automaterne i Københavns Kommune. Men Transportministeriet vurderede, at det stadig var vigtigt at tage hensyn til de borgere som ikke har adgang til en smartphone, så alle har mulighed for at købe en parkeringsbillet.