Mikkel Bülow-Lehnsby i Tunnelfabrikken i Nordhavn. Foto: Estate Media.

Estate Podcast: På besøg i Tunnelfabrikken

I tredje udgave af Samtaler om bæredygtighed er Estate Podcast på besøg i Tunnelfabrikken i den yderste kant af Nordhavn. Her møder vi bestyrelsesformand for og stifter af Nrep, Mikkel Bülow-Lehnsby, på en rundtur i det enorme rum og på gruspladsen foran, hvor København om et årti kan få en helt ny bæredygtig bydel med udgangspunkt i bygningen, hvor tunnelelementerne til Øresundstunnelen blev samlet.

Men samtalen handler om meget mere end det. For Mikkel Bülow-Lehnsby er blevet bestyrelsesformand for Green Building Council, og han er ambitiøs på organisationens vegne, der opruster markant i øjeblikket for at skabe en samlende organisation, som kan accelerere forandringen i ejendomsbranchen.

– Byer er verdens navle overalt, men vi står med en masse udfordringer, som ikke er blevet adresseret. Det er min drøm, at vi kan blive nogle af de dygtigste i verden til at løse, hvordan byer kan blive velfungerende. Og det jeg håber, at vi kan gøre i Nrep er ikke bare at løse problemerne, men også gøre det til en god forretning. Jeg tror, den måde man har mest effekt på i verden er ikke, hvad man selv gør, men hvad man kan inspirere andre til at gøre, siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Det kræver investeringer for milliarder, men netop det er Nrep eksperter i.

I en ny serie af Estate Podcast, som vi har kaldt ’Samtaler om bæredygtighed’ går vi tæt på nogle af dem, der helt konkret prøver at gøre en forskel, og hver dag skal træffe de beslutninger, der i sidste ende kan give et lavere klimaaftryk. Mikkel Bülow-Lehnsby forsøger som bestyrelsesformand at markere sig i globale fora og være med til at sætte dagsordenen på de helt store scener, hvor bæredygtighed diskuteres som Cop27 og i sammenslutningen af byer C40.

Første afsnit af serien var med Mark Kaa Andersen, der viste rundt i en ejendom under renovering i Nørre Søgade 35. Andet afsnit var med projektudviklingsdirektør Mia Manghezi, der viste rundt i Pensiondanmarks helt nye ungdomsboliger i Ballerup.

Lyt med her eller fang dem i din sædvanlige podcast-app.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder