Efter syv år i Nykredit skifter vicedirektør Henrik K. Damsgaard 1. januar 2023 til AM Bright, hvor han tiltræder som direktør og partner med ansvar for at udbygge asset management-selskabet med nye aktivklasser. Foto: Nykredit

Ny investor henter vicedirektør i Nykredit – og udvider med nyt forretningsben

Det danske investerings- og forvaltningsselskab AM Bright, som blev stiftet i januar 2021 af direktør og partner Bo Refsgaard samt en gruppe velhavende erhvervsfolk, opruster.

Efter syv år i Nykredit skifter vicedirektør Henrik K. Damsgaard 1. januar 2023 til AM Bright, hvor han tiltræder som direktør og partner med ansvar for at udbygge asset management-selskabet med nye aktivklasser. Sammen med Bo Refsgaard kommer Henrik K. Damsgaard til at udgøre den daglige ledelse i AM Bright.

Læs også Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere

– Muligheden for at kombinere min viden og erfaring fra den finansielle sektor med både et medejerskab og samarbejde med en gruppe uhyre dygtige og handlekraftige erhvervsfolk var simpelthen for stor en fristelse, siger Henrik K. Damsgaard om skiftet til AM Bright.

Med Henrik K. Damsgaards tiltræden har AM Bright ressourcer til at kunne arbejde videre med foreløbig tre fokusområder – direkte investeringer i erhvervsvirksomheder, investering i stressede aktiver og investering i aktiver, som bidrager til den grønne omstilling.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig overordentlig meget til samarbejdet med Henrik K. Damsgaard, og at netop Henrik med de kompetencer, han besidder, har stået øverst på min ønskeseddel, siger Bo Refsgaard.

Har først fokuseret på investeringsejendomme
AM Bright valgte i første omgang at fokusere på investeringsejendomme og etablerede sit første ejendomsinvesteringsselskab, Real Bright I, med en kapital på 330 millioner kr., så der kan købes ejendomme for op til 1 milliard kr.

AM Bright henvender sig til professionelle investorer, typisk velhavende familier og enkeltpersoner. Ejerkredsen bag selskabet har planer om at udvide ’med flere relevante aktivklasser, efterhånden som mulighederne materialiserer sig, og de nødvendige kompetencer kan tilknyttes’.

 

Fakta: Bag AM Bright A/S står følgende selskaber:

– Catpen A/S

–  Holmens Holding ApS

– Sølystgaard Holding ApS

– Sikane A/S

– Brian Djernes Holding A/S

– Dinex Emission Holding A/S

 

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder