København. Foto: Shutterstock

Ejendomdanmark hilser boligudspil fra Venstre velkomment

Der skal bygges flere ejerboliger, og førstegangskøbere skal have et skattefradrag. Det er et par af hovedelementerne i Venstre nye boligudspil, som skal gøre det lettere for danskerne at komme til at eje en bolig.

– I dag mødes mange danskere af en række barrierer, når de vil købe en bolig. For mange førstegangskøbere er det dyrt at komme ind på boligmarkedet. Der mangler attraktive byggegrunde tæt på de store byer. Og kommunernes muligheder for at fremme nye ejerboliger og udstykke flere byggegrunde er begrænsede, lyder det i udspilet.

Ejendomdanmark ser positivt på udspillet fra Venstre.

– Nogle drømmer om en ejerbolig, og der har prisstigningerne betydet, at der har været svært for nogle at købe en ejerbolig. Derfor vil det kun være fint, hvis det sikres. Ejerboliger er dog kun en del af boligmarkedet, hvor også andelsboliger, lejeboliger og almene boliger fungerer i synergi med hinanden. Vi kan sagtens tale om fordelen ved en boligform – uden at underkende de behov, som de andre opfylder, siger adm. direktør Peter Stenholm, Ejendomdanmark.

Venstre og Ejendomdanmark er enige med hinanden i, at danskerne skal sikres en større valgfrihed, når det kommer til  boligform.

– Danskerne skal kunne vælge den boligform, der passer til det sted, hvor de er i livet. Derfor skal vi som samfund sikre, at der er et bredt udbud af boliger af alle slags. Det må være en klar ambition, og jeg er glad for, at Venstre også ser, at udfordringen er for få boliger helt generelt, siger Peter Stenholm.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder