Projektet tager udgangspunkt i at binde den eksisterende by i Saxkjøbing sammen med den tidligere Saxkjøbing Sukkerfabrik. Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Nyt område med 165 boliger på tegnebrættet

Lolland-Falsters Folketidende har fået adgang til informationer, som viser, at et nyt kvarter med 165 boliger er klar på tegnebrættet ved Saxkjøbing Sukkerfabrik i Saxkjøbing på Lolland.

Bygherrer på projektet ’Sukkervænget’ er Martin Skibsted og Sakskøbing Boligselskab i fællesskab.

Af projektmaterialet, som avisen har fået, fremgår det, at Martin Skibsted, der ejer Saxkjøbing Sukkerfabrik-grunden, står for 20 procent af etagearealet i projektet med private boliger, mens Sakskøbing Boligselskab står for resten af etagearealet opført som almene boliger.

– Vi har i boligselskabet lige nu 1.198 på venteliste til en lejlighed i Sakskøbing, og det er simpelthen ved at sprænge det hele. Selvom tallet også dækker over interne interesserede mellem afdelingerne, så kan vi se, at der er et stort behov for at skabe flere nye boliger i Sakskøbing, forklarer formanden for Sakskøbing Boligselskab, Lene Rørholt, om baggrunden for boligselskabets rolle i projektet, til Lolland-Falsters Folketidende.

Det totale grundareal er på 42.509 kvm med en bebyggelsesprocent på 35. Det vil sige et samlet bygningsareal på cirka 15.000 kvm med i alt otte forskellige bebyggelsestyper. Projektet er tegnet af Sweco Architects.

Projektet tager udgangspunkt i at binde den eksisterende by i Saxkjøbing sammen med den tidligere sukkerfabrik. Illustration: Sweco Architects




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder