København. Foto: Martin Heiberg

Brancheorganisation advarer mod erhvervsmægler

Forhenværende caféejer Caroline Carlsen har mistet hele sin opsparing, fordi en erhvervsmægler ikke har overført de 360.000 kr., som hun fik for salget af sin café – Fylkir of Copenhagen på Vesterbrogade i København – med overtagelse 1. april.

Det oplyser TV 2, som har talt med brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer, DRC, som advarer mod flere tilfælde, hvor forretningsfolk udnytter den desperate situation blandt mange restauratører.

– Der er nogle mennesker, som desværre har lugtet, at vi er i en situation lige nu, hvor folk er desperate, og det prøver de så at udnytte, forklarer Freja Brandhøj, politisk chef i DRC, til TV 2.

Efter en lang række løfter fra Daniel Busch Hansen om at overføre de 360.000 kr. tilbød han til sidst, at Caroline Carlsen kunne få 15.000 kr., hvilket hun afviste, oplyser TV 2.

– Vi er på sagen, og det er også derfor, vores advokat er kommet ind i sagen, siger Daniel Busch Hansen til mediet.

Daniel Busch Hansen-ejede selskaber har tidligere haft problemer med at betale sine kreditorer.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder