Aart udvider partnerkredsen i Danmark med Anne Sofie Buur Okkels. Foto: Aart

Aart udvider partnerkredsen

Aart udvider den danske partnerkreds med Anne Sofie Buur Okkels, ligesom den Aarhus-baserede arkitektvirksomhed har udpeget tre, nye associerede partnere.

Det sker som led i virksomhedens vækst og fortsatte fokus på at etablere sig som ’Skandinaviens førende rådgiver inden for effektbaseret arkitektur’, oplyser Aart.

– De seneste år har vi oplevet en fantastisk udvikling med fortsat flere samarbejder med ambitiøse bygherre i Danmark og resten af Skandinavien. Det er derfor et naturligt skridt i vores vækst og faglige fundering at udvide partnerkredsen, siger adm. direktør og stiftende partner Torben Skovbjerg Larsen, Aart.

Udover partnerudnævnelsen bliver effektchef og antropolog Johanne Mose Entwistle, Rasmus Højkjær Larsen, der er faglig leder af Aart Plan, og arkitekt Nicolaj Østergaard Thunbo udnævnt til associerede partnere i Danmark.

Aarts nye partnerkreds i Danmark
Med udnævnelserne består Aarts partnerkreds i Danmark af stiftende partnere Anders Strange, Anders Tyrrestrup og Torben Skovbjerg Larsen, group partnere Nanna Flintholm og Mads Nygaard samt landepartnere Kathrine Hegner Stærmose, Karsten Sinning og Anne Sofie Buur Okkels.

Dertil kommer associerede partnere Martin Gertsen, Mikkel Seier Christoffersen, Johanne Mose Entwistle, Rasmus Højkjær Larsen og Nicolaj Østergaard Thunbo.

Aart købte i april arkitektvirksomheden Mangor & Nagel, som frem med den fulde integration i 2023 hedder ’Mangor & Nagel – en del af Aart’, og hvor partnerkredsen består af Bente Andersen, Jakob Andersen, Søren Stoustrup og Claus Smed Søndergaard.

Læs også Arkitektfirmaer i handel: Aart overtager Mangor & Nagel

Læs også M&A-ekspert: Så meget har Aart givet for Mangor & Nagel

Nyt rekordår 
Aart Architects A/S kom ud af 2020/21, der sluttede 30. september 2021, med en omsætningsvækst på 21 procent til 147 millioner kr. og med mere end en fordobling af resultatet før skat til 9,3 millioner kr. fra 4,4 millioner kr. i 2019/20.

Aart blev etableret i år 2000 af arkitektvennerne Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup og har ansatte i Danmark, Norge og Sverige.

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Talentportræt af Josephine: Kend dine begrænsninger – men lad dig ikke begrænse af dem