onsdag 27. april 2022 13:21
Bolig for alle pengene på Boligdagene 2022
En lang række ejendomsaktører er onsdag og torsdag samlet til Boligdagene 2022, som i år bliver holdt på det smukt beliggende Hotel Koldingfjord.
På Estate Medias konference vil en række fremtrædende profiler dele ud af deres nyeste viden og ikke mindst debattere, hvor det danske boligmarked er på vej hen.
Det sker efter åbningstale holdt af det franske konsulentbureau Green Soluces adm. direktør, Ella Etienne-Denoy, i forbindelse med, at et stort, europæisk studie lavet af Green Soluce og den franske tænketank IEIF viser, at de fleste ejendomsinvestorer har en veldefineret bæredygtighedsstrategi for deres investeringer – og at bæredygtighed for mange er et investeringsparameter. Men undersøgelsen viser også udfordringer.
Artiklen fortsætter under billedet
Navne
Blandt de mange indlægsholdere og paneldebatdeltagere på Boligdagene 2022 er Anne Crone, indehaver af Danbolig-kæden i hovedstadsområdet, adm. direktør, hovedejer og medstifter Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen, bystrategisk chef Bente Lykke Sørensen, Aarhus Kommune, adm. direktør Flemming Engelhardt, Topdanmark Ejendom, markedschef Anders Bay Holm, Sweco Architects, adm. direktør René Brandt, Ikano Bolig, og Anne Sofie Vett Raaschou, Investments i Living i Nrep.