Monday Coworking Barcelona er et af de faciliteter, der stiller plads gratis til rådighed for ukrainere i det omgang, det kan lade sig gøre. Foto: Matchoffice.com

Gratis co-working til ukrainere

Den danske erhvervsudlejningsportal Lokalebasen.dk med hovedkontor i ukrainske Lviv har indgået aftaler med en række coworking spaces i Europa og USA om at formidle gratis internettid til ukrainere på flugt fra krigen i deres hjemland. Ukrainere kan også frit booke sig på tider og bruge kontorpladserne mod forevisning af ID, hvis der er plads i faciliteterne.

Det er Lokalebasen.dk, der står bag det nystartede projekt, der formidler gratis internettid m.v. til ukrainske flygtninge hos en hel række etablerede coworking spaces i indtil videre en snes europæiske lande samt i USA. Dermed tilbydes ukrainere på flugt fra deres krigshærgede hjemland en mulighed for at holde forbindelsen til deres pårørende samt måske også varetage arbejdet hos deres virksomhed hjemme i Ukraine.

– Vi er stolte over, at en imponerende række af vores samarbejdspartnere i denne svære tid har udtrykt deres støtte og givet ukrainere på flugt fri adgang til deres business centre, coworking-faciliteter og konferencelokaler. Ukrainske flygtninge får således gratis adgang til internettet, konferencelokaler m.v., så de kan holde kontakt til familien og måske også til deres arbejdsplads derhjemme, siger CEO Jakob Dalhoff, der er stifter af Lokalebasen.dk og den internationale søstervirksomhed MatchOffice, der udbyder co-working faciliteter over hele verden og samarbejder med mere end 11.500 udbydere.

Jakob Dalhoff valgte allerede i forbindelse med den russiske invasion 24. februar at fortsætte driften af sine to virksomheder i Lviv. Dermed blev de 40 ukrainske medarbejdere også på hovedkontoret i Lviv, der indtil 2. påskedag var forskånet for de værste russiske angreb. 2. påskedag fløj russiske jagerfly ind over den vestukrainske by, hvor fem missiler dræbte mindst syv og sårede 11 personer.

Jakob Dalhoff har fra krigsudbruddets start stået bag en række personlige initiativer for at hjælpe både medarbejdere og deres familier. For eksempel har han iværksat private flugtmuligheder ud af Ukraine for de af hans medarbejdere, der har ønsket at komme væk.

Flot gestus af samarbejdspartnere
– Med det her nye projekt håber vi at kunne bidrage til at holde modet oppe hos ukrainske flytninge, der konstant har deres tanker hjemme hos deres efterladte. Jeg sætter min lid til, at rigtig mange ukrainere på flugt rundt omkring i Europa og i USA vil benytte sig af vores samarbejdspartneres fantastisk flotte gestus, siger Jakob Dalhoff.

Ukrainere på flugt kan tage kontakt via listen på matchoffice.com

VÆR MED TIL AT STØTTE OP OM UKRAINE

Den 1. juni arrangerer Estate Media i samarbejde med Ukraine Real Estate Club en konference om mulighederne for danske firmaer i forbindelse med genopbygningen af Ukraine. Overskuddet går ubeskåret til IDP, der bygger boliger til flygtninge. Tilmeld dig konferencen og få både et overblik over de kommende muligheder i landet og støt et godt formål.

Tilmeld dig her

 

Artiklen er en del af dækningen af krigen i Ukraines indflydelse på ejendomsmarkedet. Artiklerne bliver bragt via Estate Medias samarbejde med Ukraine Real Estate Club.
Se alle artikler om ejendomsmarkedets udvikling og krigen i Ukraine her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder