![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2020/04/jakob-axel-nielsen-calum-2021-1.jpg)
mandag 14. marts 2022 06:59
Calum-direktør vil tilbage til Borgen: Noget helt særligt
Efter 11 års pause ønsker den tidligere transport- og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen at gøre comeback til politik og Christiansborg.
Derfor bliver han indstillet som ny konservativ folketingskandidat i Aalborg Vestkredsen, når partiet i Aalborg holder opstillingsmøde den 29. marts, oplyser TV2 Nord.
– Det er noget helt særligt, at man får lov til at lave om på samfundet. Det har jeg ikke mistet lysten til, og samtidig har jeg i de seneste 11 år lært en masse, som jeg tror vil være nyttigt på Christiansborg, siger Jakob Axel Nielsen til TV2 Nord.
Han sad i Folketinget, valgt i Nordjylland, fra 2005 til 2010. Han bestred to ministerposter. Først var han transport- og energiminister i knap tre måneder, og dernæst blev han i forbindelse med en rokade sundhedsminister, som han var i godt to år indtil februar 2010.
Direktør for Calum siden 2012
Jakob Axel Nielsen har siden 2012 været adm. direktør i det Aalborg-baserede ejendomsudviklingsselskab Calum, der – udelukkende målt på bundlinjen – indtil videre toppede i 2017 med et rekordoverskud på 67,5 millioner kr.
Calum har endnu ikke fremlagt regnskab for 2021. Så sent som i sidste uge annoncerede selskabet salg af rækkehuse til det danske ejendomsinvesterings- og forvaltningsselskab Selected Group.
Læs mere i Selected Group køber over 100 aarhusianske rækkehuse af Calum
Læs om Calums 2020-resultater og forventninger til 2021 i:
Calum med reduceret afkastkrav fordobler overskud til over 60 millioner kr.
Læs alle navnenyheder her